Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Jørn Villumsen

Tegning: Jørn Villumsen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Skal jeg absolut have en holdning til alt?

Folk må tro, at jeg er ligeglad, når jeg ikke kommenterer alt på de sociale medier.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg står op, det var i morges. Jeg får varmen under bruseren. Og tager tøj på. Morgenens rutine er helstøbt, da jeg forsigtigt, men kontant slår på det blødkogte æg.

Alt er godt. Men jeg glemmer noget, inden døren smækker bag mig.

Mine overbevisninger, vurderinger og frem for alt min kritik. Altså alle mine kommentarer til stort og småt. Hvordan kunne jeg glemme dem? Pis! Det går allerede galt, da jeg springer på cyklen og tænder for radioappen: »Vi vil også gerne høre fra dig! Hvad mener du – kan Carl Holst fortsætte som forsvarsminister? Skriv ind på ...«.

Det er benhårdt. Bare sådan at afstå fra at vurdere, kritisere og fortælle min egen personlige mening

Det har jeg desværre ingen holdning til. Nå, jeg må også hellere se at komme på arbejde. I pausen slår jeg tiden ihjel på mine sociale profiler.

I mit facebookfeed popper en avis, jeg følger, op: »På et døgn er der strømmet 9.200 flygtninge og migranter fra Serbien ind i Kroatien, efter at Ungarn lukkede deres grænser. Nytter det, at Ungarn lukker grænserne?«.

Det har jeg meget svært ved at svare på. Hvorom alting er, har jeg jo alligevel glemt mit holdningsapparat. Et andet medie vil gerne vide, »om jeg synes, det er rimeligt, at Skat kan gå på jagt efter håndværkere, der arbejder sort, i min baghave?«.

Igen må jeg skuffe offentligheden, som må undvære mit kvæk. Ikke engang en humørsmiley. Det er benhårdt. Bare sådan at afstå fra at vurdere, kritisere og fortælle min egen personlige mening nu, hvor alle tænkelige medieplatforme så inderligt ønsker at inddrage og eksponere mig.

Så jeg går i teatret. Trækker sluk-bjælken hen over skærmen med tommeltotten, og det bliver mørkt. Nu sidder jeg der. Holdningsløs. Det er svært at sidde der i ro og mag og nyde kærlighedsstykket og bare lade som ingenting.

LÆS DEBAT

Gardinerne bliver trukket for. Og forestillingen er slut. På vejen ud ser jeg plakaterne i foyeren: ’Hvad er det allerbedste eller allerværste kærlighedsråd, du nogensinde har fået? Del det med os i kommentarfeltet herunder. Så kan du komme med på vores ærestavle for kærlighedsråd foran hovedindgangen’.

Folk må tro, at jeg er ligeglad.

Jeg skynder mig hjem i seng.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden