Efter varslingen af de enorme besparelser på uddannelsesområdet er mange studerende gået i protest og forsøger at tage sagen i egen hånd. På RUC skal der spares 1/8 af det årlige budget indtil 2019, hvilket svarer til 110 millioner. Lektorer og forskere bliver fyret, fag lukkes ned eller bliver slået sammen, og bygningsmassen reduceres. Der er blevet oprettet studenteraktivistgrupper og planlagt demonstrationer, som skal forsøge at overbevise politikerne om, at besparelserne er det glade vanvid. Som studerende – ikke blot på RUC – er det ikke en glædens tid, vi går i møde.
På trods af risikoen for at blive set lidt mærkeligt på, når jeg viser mig på campus igen, vil jeg dog give et bud på, hvorfor disse besparelser ikke er verdens undergang. Formålet er ikke at bashe universitetet (det sker allerede i rigelige mængder andetsteds fra) heller ej at være forkæmper for besparelser på uddannelsesområdet generelt; det er en helt anden snak. Nej, det handler om, hvordan man kan udnytte en ellers ret rådden situation til at effektivisere og tage hele RUC-uddannelsens opbygning og kvalitet op til revision.
