0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kan vi forenes imod det had, der dræbte Jo Cox?

Særligt kvinder, der taler for lige rettigheder uanset farve, køn og religion, lægges intenst for had - herhjemme er det Zenia Stampe, Lisbeth Zornig Andersen og Stine Bosse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto. Yui Mok/AP.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det myrdede medlem af Underhuset Jo Cox var særlig kendt for at tale for et multikulturelt Storbritannien. Hun ønskede, at hendes land tog imod flere flygtninge – særligt børn – fra krigen i Syrien.

Gerningsmanden identificerede sig i retten med ordene: Død over forrædere, frihed for Storbritannien. Hun var i hans øjne en forræder. Et legitimt mål.

Mennesker, pudsigt nok særligt kvinder, der taler for lige rettigheder uanset farve, køn og religion, lægges intenst for had i disse år. I Danmark er det kvinder som Zenia Stampe, Lisbeth Zornig Andersen og Stine Bosse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts