Vi har en tilbøjelighed til at overvurdere og overfortolke massemorderes motiver og strategier. Døden skal jo have en årsag. Men som regel er det os, der taler og forklarer, mens terroristerne selv tier – i de fleste tilfælde, fordi de selv forsætligt er faldet som ofre for deres egne forbrydelser.
Terroristernes tavshed giver retsstatens og det angrebne lands ideologer og demagoger rig mulighed for at udlægge motiverne, så de passer til deres egne formål. Og desværre, og langt værre, er det samme tilfældet med de kræfter, der mener, at de kan drage nytte af åndsfællers forbrydelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


