Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg har meldt mig ud af det 'smukke danske system'

Den helhedsorienterede tilgang til mennesket mangler. Vi finder ikke årsagerne bag symptomerne, og vi ser ikke på hele mennesket.

Debatindlæg

Du går til lægen med hjertebanken, søvnløshed, modløshed, hovedpine, svimmelhed og generel mistrivsel. Er det stress? Måske. Men stress er ikke en sygdom. Så hvad gør lægen ved din ikkeeksisterende sygdom? Han eller hun sygemelder dig.

Men du kan ikke henvises til psykolog, for stress er ikke en diagnose. Måske har du en sundhedsforsikring, der giver dig mulighed for fem samtaler hos en psykolog eller en stresscoach. Men ellers må du mere eller mindre klare dig selv. Og uanset dit forløb bliver det ved en overfladebehandling.

Så et typisk scenario er følgende: Efter din sygemelding begynder du på job igen, mens du håber, at det nok skal gå. Du klarer den. I hvert fald i starten. Men det bliver hverdag, og snart sidder du i præcis samme situation igen. Denne gang bare endnu mere frustreret, for hvad hvis du ikke længere kan passe dit arbejde?

Det koster samfundet kassen at have så mange sygemeldte stressramte mennesker. For slet ikke at tale om de personlige omkostninger i forhold til familien, børnene og parforholdet, mange betaler.

Jeg er på mange måder stolt af det danske sundhedsvæsen – eller i hvert fald af tanken bag. Jeg har været praktiserende læge i 15 år, og jeg elsker den fri og gratis adgang til almen praksis. Hvor, ud over hos præsten, går man ellers lige ind fra gaden?

Når jeg har ’meldt mig ud’, er det, fordi mine værdier ikke passer ind i det smukke danske system. Den helhedsorienterede tilgang til mennesket mangler – det, at have tid til at finde årsagen bag symptomerne og se på hele mennesket.

Sygdomsårsagen er som en trærod, der bliver liggende i jorden, efter at stammen er fældet - den vil skyde på ny

Den gængse sygdomsbehandling, at behandle symptomerne, bliver man ikke rask af. Kroppen vil altid finde nye veje at kalde på opmærksomhed i form af en ny sygdom eller nye symptomer. Sygdomsårsagen er som en trærod, der bliver liggende i jorden, efter at stammen er fældet – den vil skyde på ny.

Det at have stærke værdier og skulle indordne sig et system, hvor værdierne ikke udleves, slider – og giver stress. Det gjorde det hos mig. Jeg vidste jo, at det virkede at snakke med patienterne og interessere mig for deres liv, ud over deres hovedpine eller søvnbesvær, men jeg havde ikke opbakning til at bruge tiden til det, hverken fra mine kolleger eller fra systemet.

Der skal ses et vist antal patienter for at opretholde kvoten, både i forhold til patientantal og økonomien i en lægepraksis. Der er for få læger til for mange patienter og for meget administration, kontrol og styring, som stjæler tiden fra det vigtigste: patienterne. Efter min stresssygemelding kunne jeg ikke længere leve med, at jeg ikke kunne tilbyde andet end at give stressramte en pause, for jeg vidste, at langt de fleste ville komme tilbage med præcis samme symptomer.

Jeg kunne ikke acceptere kun at give symptombehandling, når jeg vidste, at der findes veldokumenterede og effektive metoder til at lære at håndtere stress. Så jeg sagde farvel til det etablerede system for at skabe min praksis som stresslæge, hvor jeg netop bruger min helhedsbetragtende tilgang til at se hele mennesket bag symptomerne og skabe rum for det, der reelt er brug for, med en holistisk tilgang og med en gennemgående person til støtte og guidning.

Hvad ville der ske, hvis vi gav lidt mere tid og lidt mere nærvær til at komme hele vejen rundt om det enkelte menneske? Og hvad ville der ske, hvis vi læger passede bedre på os selv og lagde tarzankostumet i garderoben? Ville vi undgå dominoeffekten, der opstår i sundhedsvæsnet, når en personalegruppe er presset, og presset så blot flyttes videre til en anden personalegruppe med ikkefærdigbehandlede patienter eller færdiggjorte opgaver?

Ville gengangerne og genindlæggelserne blive færre, fordi patienterne følte sig set og hørt? Ville lægen føle, at arbejdet bliver gjort på et tilfredsstillende niveau og selv undgå udbrændthed? Ville samfundet spare på genindlæggelser og specialist henvisninger?

Det tror jeg.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce