Jeg har læst bladet Vi Unge, siden jeg var 11 år gammel. Jeg læste det for at få svar på spørgsmål, jeg ikke turde stille dengang. Mange af mine veninder læste det også, og sammen løste vi tests for at finde ud af mere om os selv.
Efterhånden som jeg blev ældre, gik det op for mig, at der var mere, jeg skulle finde ud af, end hvilken fyr jeg passede sammen med, eller hvilken kendis der mindede om mig. I 2014 købte jeg mit sidste Vi Unge-blad efter at have læst en hel udgave, der udelukkende handlede om, hvad drenge synes om piger. Hvor langt skal hendes hår være? Hvilken læbestift kan du bedst lide på en pige? Hvilket tøj skal hun gå i? Jo flere ting jeg læste, desto dårligere fik jeg det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


