Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Regeringen svigter mål om bæredygtighed

Danmark bagatelliserer FN-mål, mens Norge og Sverige går foran for at sikre en bæredygtig fremtid.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Historien vil dømme os på resultaterne«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i FN, da han i 2015 var med til at få vedtaget FN’s nye 2030-mål, der skal lede verden ind på en bæredygtig udvikling.

Han sagde, at vi skal vise vores børnebørn, at vi kan skabe resultater på grundlag af de politiske løfter. 17 nye mål sætter nye standarder for internationalt samarbejde og skiller sig ud fra tidligere mål på to måder.

De vil indarbejde kravet om langsigtet bæredygtighed i alle aktiviteter, og de handler ikke kun om fattige lande. De stiller krav til alle lande, også – og måske især – til de rige.

POLITIKEN MENER

Det er de riges overforbrug, der særligt truer bæredygtigheden i klodens skæve udvikling.

Danmarks statsminister havde en særlig rolle, fordi Danmark havde formandskabet i FN’s Generalforsamling. Lars Løkke Rasmussen levede i sin tale op til rollen. Men hvad med handlingerne?

I vores nabolande Sverige og Norge er indsatsen om bæredygtighedsmålene højt prioriteret.

Sverige ønsker at tage teten i det internationale arbejde, bl.a. fordi det svenske samfund har helt særlige muligheder for at vise, at det er muligt at gøre samfundsudviklingen mere bæredygtig – også i rige lande.

Hvis ikke et skandinavisk velfærdsland kan leve op til FN’s krav, hvem kan så? I Norge har regeringen tilsvarende identificeret en række af de særlige udfordringer, Norge har for at leve op til målene.

I Danmark hører vi i regeringens udspil intet til de krav, bæredygtighedsmålene stiller til os. Regeringen har fremlagt en 2025-plan. Der står ikke et ord om 2030-målene eller klimamålene

Det siges rent ud, at »opgaven vil være krævende for Norge«. I Danmark hører vi i regeringens udspil intet til de krav, bæredygtighedsmålene stiller til os. Regeringen har fremlagt en 2025-plan. Der står ikke et ord om 2030-målene eller klimamålene.

I juli offentliggjorde FN’s Sustainable Development Solutions Network (SDSN) en rapport, der placerer Sverige på en global førsteplads i bæredygtig udvikling. Direktør for SDSN er økonomen Jeffrey Sachs, og han skrev i sommer en artikel i svenske Dagens Nyheter sammen med Sveriges udviklings- og klimaminister, Isabella Lövin.

I artiklen udtrykte Lövin stolthed over topplaceringen, men understregede, at Sverige har store udfordringer både med hensyn til miljømæssig bæredygtighed, biologisk mangfoldighed og en fastholdelse af den relative lighed mellem mennesker.

Bæredygtighedsmålene ser globalt voksende ulighed som et stort problem. I Norge har regeringen tilsvarende i et første udkast til handlingsplan identificeret en række norske hovedudfordringer.

Globalt er det svært at se forskel på Sverige, Danmark og Norge.

SDSN-indekset har Sverige på førstepladsen, men Danmark er nummer 2 og Norge nummer 3.

Men hvor svaret i Danmark er, at vi ligger godt og stort set ingen problemer har, svarer vore naboer, at placeringerne understreger behovet for at gå foran, samt at de hjemlige udfordringer er meget store.

Der skal stadig adskillige kloder til, hvis hele verdens befolkning skal have et forbrug som vores. Vi lever langtfra bæredygtigt. Det er derfor, målene er vigtige netop for os.

Forankringen af arbejdet med de nye bæredygtighedsmål viser den forskellige tilgang: I Danmark har Udenrigsministeriet koordineringen, men har ikke fået tilført ekstra ressourcer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kontoret for ’udviklingspolitik og finansiering’ indkalder ideer fra de øvrige ministerier. Dialogforum for vækst og samfundsansvar er involveret i diskussion, og der skal komme en handlingsplan, men meget er der ikke sket.

Og man kan diskutere rimeligheden i, at et stærkt beskåret Udenrigsministerium skal koordinere planlægningen af den danske indsats i Danmark.

I Sverige er statsministeren gået foran. Der har været offentlige møder med inddragelse af civilsamfund, virksomheder og kommuner siden begyndelsen af året. En gruppe ministre arbejder med målene.

Der er nedsat en tænketank med eksperter bl.a. i menneskerettigheder, miljø, naturbeskyttelse og virksomheders sociale ansvar (CSR).

Der skal stadig adskillige kloder til, hvis hele verdens befolkning skal have et forbrug som vores. Vi lever langtfra bæredygtigt

Den kommer med udspil til handlingsplan til november og skal analysere, hvor langt Sverige allerede lever op til de 17 mål, og hvor der er brug for ekstra indsatser.

Senest 1. marts 2017 skal der foreligge et fuldstændigt forslag til en svensk handlingsplan.

Norge var – sammen med Finland – blandt 22 lande, som i juli fik diskuteret udkast til handlingsplaner ved et højniveau-møde i FN.

KRONIKEN

I Finland og Norge er statsministrene også involveret, og i Norge har man desuden besluttet, at hvert af de 17 FN-mål fordeles på et relevant fagministerium, og hver fagminister får ansvaret for at koordinere håndteringen af sit mål med andre ministerier.

Hvert enkelt ministerium skal i sit forslag til finansloven give en status for, hvor langt man er nået i opfølgningen. Finansministeriet samler bidragene og præsenterer dem for Stortinget. I Danmark bagatelliserer man.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tænk, hvad de skandinaviske lande kunne opnå i et samarbejde om at tage udfordringerne alvorligt.

Det er vigtigt at tænke positivt, men tænk på, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke går foran.

Hvis ikke de skandinaviske lande kan levere på disse mål, hvem kan så?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden