Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Regeringen svigter mål om bæredygtighed

Danmark bagatelliserer FN-mål, mens Norge og Sverige går foran for at sikre en bæredygtig fremtid.

Debatindlæg

»Historien vil dømme os på resultaterne«, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i FN, da han i 2015 var med til at få vedtaget FN’s nye 2030-mål, der skal lede verden ind på en bæredygtig udvikling.

Han sagde, at vi skal vise vores børnebørn, at vi kan skabe resultater på grundlag af de politiske løfter. 17 nye mål sætter nye standarder for internationalt samarbejde og skiller sig ud fra tidligere mål på to måder.

De vil indarbejde kravet om langsigtet bæredygtighed i alle aktiviteter, og de handler ikke kun om fattige lande. De stiller krav til alle lande, også – og måske især – til de rige.

POLITIKEN MENER

Det er de riges overforbrug, der særligt truer bæredygtigheden i klodens skæve udvikling.

Danmarks statsminister havde en særlig rolle, fordi Danmark havde formandskabet i FN’s Generalforsamling. Lars Løkke Rasmussen levede i sin tale op til rollen. Men hvad med handlingerne?

I vores nabolande Sverige og Norge er indsatsen om bæredygtighedsmålene højt prioriteret.

Sverige ønsker at tage teten i det internationale arbejde, bl.a. fordi det svenske samfund har helt særlige muligheder for at vise, at det er muligt at gøre samfundsudviklingen mere bæredygtig – også i rige lande.

Hvis ikke et skandinavisk velfærdsland kan leve op til FN’s krav, hvem kan så? I Norge har regeringen tilsvarende identificeret en række af de særlige udfordringer, Norge har for at leve op til målene.

I Danmark hører vi i regeringens udspil intet til de krav, bæredygtighedsmålene stiller til os. Regeringen har fremlagt en 2025-plan. Der står ikke et ord om 2030-målene eller klimamålene

Det siges rent ud, at »opgaven vil være krævende for Norge«. I Danmark hører vi i regeringens udspil intet til de krav, bæredygtighedsmålene stiller til os. Regeringen har fremlagt en 2025-plan. Der står ikke et ord om 2030-målene eller klimamålene.

I juli offentliggjorde FN’s Sustainable Development Solutions Network (SDSN) en rapport, der placerer Sverige på en global førsteplads i bæredygtig udvikling. Direktør for SDSN er økonomen Jeffrey Sachs, og han skrev i sommer en artikel i svenske Dagens Nyheter sammen med Sveriges udviklings- og klimaminister, Isabella Lövin.

I artiklen udtrykte Lövin stolthed over topplaceringen, men understregede, at Sverige har store udfordringer både med hensyn til miljømæssig bæredygtighed, biologisk mangfoldighed og en fastholdelse af den relative lighed mellem mennesker.

Bæredygtighedsmålene ser globalt voksende ulighed som et stort problem. I Norge har regeringen tilsvarende i et første udkast til handlingsplan identificeret en række norske hovedudfordringer.

Globalt er det svært at se forskel på Sverige, Danmark og Norge.

SDSN-indekset har Sverige på førstepladsen, men Danmark er nummer 2 og Norge nummer 3.

Men hvor svaret i Danmark er, at vi ligger godt og stort set ingen problemer har, svarer vore naboer, at placeringerne understreger behovet for at gå foran, samt at de hjemlige udfordringer er meget store.

Der skal stadig adskillige kloder til, hvis hele verdens befolkning skal have et forbrug som vores. Vi lever langtfra bæredygtigt. Det er derfor, målene er vigtige netop for os.

Forankringen af arbejdet med de nye bæredygtighedsmål viser den forskellige tilgang: I Danmark har Udenrigsministeriet koordineringen, men har ikke fået tilført ekstra ressourcer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kontoret for ’udviklingspolitik og finansiering’ indkalder ideer fra de øvrige ministerier. Dialogforum for vækst og samfundsansvar er involveret i diskussion, og der skal komme en handlingsplan, men meget er der ikke sket.

Og man kan diskutere rimeligheden i, at et stærkt beskåret Udenrigsministerium skal koordinere planlægningen af den danske indsats i Danmark.

I Sverige er statsministeren gået foran. Der har været offentlige møder med inddragelse af civilsamfund, virksomheder og kommuner siden begyndelsen af året. En gruppe ministre arbejder med målene.

Der er nedsat en tænketank med eksperter bl.a. i menneskerettigheder, miljø, naturbeskyttelse og virksomheders sociale ansvar (CSR).

Der skal stadig adskillige kloder til, hvis hele verdens befolkning skal have et forbrug som vores. Vi lever langtfra bæredygtigt

Den kommer med udspil til handlingsplan til november og skal analysere, hvor langt Sverige allerede lever op til de 17 mål, og hvor der er brug for ekstra indsatser.

Senest 1. marts 2017 skal der foreligge et fuldstændigt forslag til en svensk handlingsplan.

Norge var – sammen med Finland – blandt 22 lande, som i juli fik diskuteret udkast til handlingsplaner ved et højniveau-møde i FN.

KRONIKEN

I Finland og Norge er statsministrene også involveret, og i Norge har man desuden besluttet, at hvert af de 17 FN-mål fordeles på et relevant fagministerium, og hver fagminister får ansvaret for at koordinere håndteringen af sit mål med andre ministerier.

Hvert enkelt ministerium skal i sit forslag til finansloven give en status for, hvor langt man er nået i opfølgningen. Finansministeriet samler bidragene og præsenterer dem for Stortinget. I Danmark bagatelliserer man.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tænk, hvad de skandinaviske lande kunne opnå i et samarbejde om at tage udfordringerne alvorligt.

Det er vigtigt at tænke positivt, men tænk på, hvor galt det kan gå, hvis vi ikke går foran.

Hvis ikke de skandinaviske lande kan levere på disse mål, hvem kan så?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce