Regeringen står klar til at gennemføre en folkeskolereform, som repræsenterer den mest radikale forandring af folkeskolen i de 200 år, den fælles skole har eksisteret. Radikaliteten skyldes ikke alene skoledagens længde, men mere måden, hvorpå undervisning forstås og konciperes.
Risikoen er, at lærere, andre fagfolk og folk i almindelighed på grund af den kaotiske situation med lockouten ikke får lejlighed til at diskutere reformens indhold. En reform, der ikke har genklang blandt disse, vil ikke have store chancer for at slå rod! Den er dømt til at mislykkes! Det kan i den forbindelse undre, at undervisningsminister Christine Antorini ikke åbent fremlægger et forslag til ny formålsparagraf, så alle kan se, vurdere og diskutere den pædagogiske og politiske retning i reformen. Altså: Hvorfor skal eleverne gå i skole, og hvad er samfundets mål med det? Antorini har selv udtalt, at hun ønsker en anden og meget enklere formålsparagraf for folkeskolen. Desværre har hun ikke offentliggjort sin formulering hertil.
