Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Mine børn græder, når de fortæller om deres skoledag

Folkeskolereformen synes at være den direkte vej ud over kanten til afgrunden for vores børn i et elendigt uddannelsessystem.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Far, det er ikke sjovt at gå i skole mere«. Sådan lyder det, når min børn, nedtrykte og indimellem grædende, udtrykker deres frustrationer.

Min hustru og jeg har tre sønner i henholdsvis 4., 6. og 9. klasse, og vi oplever begge, at vores børn har fået en dårligere, jeg fristes til at sige elendig, uinspireret og stresset, skolegang, efter at politikerne med ’tvang’ indførte skolereformen i august 2014.

Reformen blev indført med løfter om bedre tid til fordybelse, kvalitetsløft af undervisningen, obligatorisk lektiehjælp, hvor pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer ville kunne varetage undervisningen, mere idræt og bevægelse, en række regelforenklinger, der skulle øge skolernes frihed og fleksibilitet, og ikke mindst et øget antal timer.

KRONIKEN

Tilsammen en masse tiltag, som skulle løfte vores uddannelsessystem.

Men aldrig har jeg oplevet noget så afsporet fra virkeligheden og nogen så afkoblet fra sine vælgere, som da politikerne vedtog skolereformen, og lokalpolitikerne, der stædigt og stadig fastholder, at reformen bygger på sund fornuft.

Reformen har sikkert været med til at skabe en bedre hverdag et eller andet sted. Jeg har bare ikke kendskab til dette sted.

Min fortælling tager udgangspunkt i de oplevelser, min familie har, og er et udtryk for de frustrationer, vi oplever.

Oplevelser, som jeg føler, vi ikke er alene med, i hvert fald ikke når jeg læser frustrerede forældre udtrykke deres holdninger på forældre-intra, i pressen og på sociale medier.

Jeg har utallige eksempler på, hvordan dagene for mine drenge er blevet usammenhængende, med manglende undervisere, præget af ligegyldig tilstedeværelse og prioriteringen af kvantitet frem for kvalitet.

Aldrig har jeg oplevet noget så afsporet fra virkeligheden og nogen så afkoblet fra sine vælgere, som da politikerne vedtog skolereformen

Mine børn har eksempelvis selv omdøbt UU (Understøttet Undervisning) til Ugyldig Undervisning.

Et andet eksempel på skolereformens elendighed er, at børnene skal blive i skolen, når sidste lektion er omme i forbindelse med lektiecafé. Også når de ikke har lektier for (grundet vikarer og misforståelser).

Selv når de har lektier for, er medarbejderne i lektiecafeen ofte så inkompetente, at de ikke kan hjælpe ungerne. Så her er svaret for det meste: »Jeg er ikke lærer, og jeg kan ikke hjælpe dig med din matematik«.

Dette er nok også et udtryk for frustrationer fra personalets side, og jeg forstår da også godt, hvis de ikke vil bryde faggrænser.

Men husk nu på, at politikerne netop lovede et kvalitetsløft af den samlede uddannelse med flere undervisningstimer, og lærere, der skulle være på skolen hele dagen med mulighed for at forberede kommende undervisning.

Vi oplever desværre det modsatte. Kvaliteten af undervisningen og uddannelsen er forringet.

Det hele kan jo næppe være fest og farver, det forstår vi alle. Men en hverdag præget af tillid, åbenhed og tryghed med fokus på læring og indhold er nødvendig for børn.

Da jeg en søndag aften bad min søn på 12 år om at slukke iPad’en og gøre sig klar til at gå i seng, blev han rasende og brød til sidst i gråd.

Det viste sig efter en længere snak, at han var ked af det, fordi han skulle tilbage i skole efter weekenden. Han fortsatte med disse ord om sin hverdag:

»Lærerne er blevet så sure! De skælder ud over ingenting, bare der er en, der larmer lidt, så råber de af hele klassen. Vi laver bare det samme hele tiden, det er, som om lærerne ikke har tid til at forberede sig mere«.

Oplevelser som disse gør ondt på min søn. De skærer mig i hjertet. Og de bekræfter mig i, at skolereformen ikke har gjort noget godt for uddannelsesmiljøet, på trods af lovning om et kvalitetsløft.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den nuværende reform synes at være den direkte vej ud over kanten til afgrunden for vores børn i et elendigt uddannelsessystem.

I vores familie har vi desværre set mange lærere, der er sygemeldt på grund af stress. Ikke at det ikke er sket før reformen, men min påstand er, at det sker meget mere nu end dengang.

I min søns 9. klasse er to ud af tre af deres primære lærere langtidssygemeldt. I løbet af de sidste 14 dage har de derfor kun haft en tredjedel af deres timer med den rigtige lærer, resten var med vikar.

Som far til tre børn i folkeskolen er min oplevelse, at børnene ikke kan følge undervisningen i op til 7 og 8 lektioner hver dag

I min søns 4. klasse er en af de primære lærere i sektionen også langtidssygemeldt, så det er ikke et enkeltstående tilfælde, og der er indikationer på, at de ansatte har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Dette kommer blandt andet til udtryk ved mange sygedage, ensformig og uinspirerende undervisning og den korte lunte, der fører til, at de skælder ud over små ting.

Men hvad værre er, set fra et forældresynspunkt, går det ud over vores børns uddannelsesniveau. Som far til tre børn i folkeskolen er min oplevelse, at børnene ikke kan følge undervisningen i op til 7 og 8 lektioner hver dag (min søn i 9. går i skole kl. 8-15 hver dag).

Når de kommer hjem, er de helt færdige.

Tidligere cyklede den store ellers til bussen flere gange om ugen, så han kunne komme til sport, og de to små gik til svømning og gymnastik.

I øvrigt kan jeg, som mangeårig juniorudvalgsformand i en sportsklub, også berette om en betydelig nedgang i antallet af medlemmer som følge af den nye skolereform.

FOLKESKOLEELEV

Alle disse oplevelser med reformen er med til at underbygge en politikerlede. Politikerne virker afsporet fra virkeligheden og vælgerne, når de træffer deres beslutninger med hjemmel i de såkaldte eksperters rådgivning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men rådgivende eksperter fra store anerkendte konsulentvirksomheder giver nøjagtigt de råd, politikerne har brug for, for at træffe de ’trælse’ beslutninger, renset for følelser og nærhed.

Med udgangspunkt i New Public Management giver konsulenterne de råd, som passer ind i store regneark og budgetter. En ting er sikkert ved de såkaldte eksperters råd – udgifterne bliver realiseret hver gang, hvorimod gevinsterne lader vente på sig, eller også kommer de slet ikke.

I forbindelse med skolereformen vil jeg tillade mig at konkludere, at vi ikke kan få øje på gevinsterne og de lovede tiltag, der skulle løfte vores uddannelsessystem til nye højder.

Til gengæld kan vi tydeligt se skolereformens negative konsekvenser for vores børn.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden