Skam. »Undskyld teenagere, at vi har taget jeres serie til os«, skriver gymnasielærer Inge Støttrup, der har forelsket sig i serien. Pressefoto fra NRK.

Skam. »Undskyld teenagere, at vi har taget jeres serie til os«, skriver gymnasielærer Inge Støttrup, der har forelsket sig i serien. Pressefoto fra NRK.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


’Skam’ har gjort mig til en 44-årig voksenteenager

Jeg elsker at være fan af tv-serien ’Skam’. Og nu vil jeg altså ikke skamme mig over det længere.

Debatindlæg

Jeg har influenza, så jeg har brugt de seneste dage på sofaen.

I går brugte jeg mest tiden på at trykke ’opdater’ på NRK’s ’Skam’-side, hvor den norske serie af samme navn bliver lagt ud i små bidder, så vi time for time og dag for dag kan følge med i dramaet mellem Isak og Even.

Resten af tiden brugte jeg på at fundere over, hvordan en 44-årig dansk kvindelig gymnasielærer er blevet så besat af en norsk teenagedrengs liv? Hvorfor lever jeg i to parallelle universer lige nu, et i Søborg og et i Oslo?

Jeg har endda fået eksplicit besked på, at jeg ikke må.

I den allerførste artikel om ’Skam’, jeg læste i sommer, stod der noget i retning af, at det værste, instruktøren, Julie Andem, kunne forestille sig, var, hvis de voksne annekterede serien.

Og det er vi måske kommet til at gøre bare en lille bitte smule de sidste 7 uger.

Det begyndte ellers stille og roligt tilbage i august, jeg så de første 3-4 afsnit af sæson 1 og var ret begejstret.

Det var før ’Skam’-feberen for alvor ramte Danmark, så jeg var lidt splittet.

På den ene side ville jeg gerne have, at mine elever skulle se den, men på den anden side havde jeg jo læst i artiklen, at de voksne skulle holde sig væk. Jeg løste det ved at gå ind i klassen og sige til dem:

Pludselig blev jeg ført direkte tilbage til min egen teenagetid og den pool af store følelser, jeg selv væltede rundt i dengang

»Nu sætter jeg lige det her (afsnit 1) på, og så går jeg, mens I ser det, og så snakker vi ikke mere om det, og så kan I jo se mere hjemme, hvis I synes, det er godt«.

Så gik jeg selv hjem og bingewatchede sæson 1 og 2 på en weekend og var stadig begejstret.

Da sæson 3 begyndte, skulle jeg jo så prøve at følge med dagligt, og det var også bare sådan sjovt de første par uger.

Men så skete der noget: Da to norske teenagedrenge i en kælderpool i Oslo til tonerne af soundtracket fra ’Romeo + Julie’ delte deres første kys, greb en jernnæve fat om mit hjerte, og pludselig blev jeg ført direkte tilbage til min egen teenagetid og den pool af store følelser, jeg selv væltede rundt i dengang.

Det mest geniale ved serien er virkelig realtime-aspektet. Pauserne mellem klippene, der bliver lagt på NRK’s hjemmeside, gør, at man har (alt for) god tid til at gennemtænke og overtænke alt, præcis som i den virkelige verden.

Jeg måtte oprette en sms-tråd med to af mine gode venner, da pausen på over en uge i begyndelsen af november startede, bare så vi kunne overleve. I dag er tråden nok ca. 8 km lang, for vi skriver og skriver til hinanden uafbrudt!

Og aktiviteten i facebookgrupper som for eksempel Kosegruppa DK med over 10.000 medlemmer vidner om, at vi er mange, der sidder fast i jernnævens greb.

NORDMÆND

I pausen lå vi nede i det sorte hul sammen med Isak, og da den vidunderlige springe ud-samtale med Jonas kom, sad vi nærmest og græd af glæde over, at nu skulle det nok vende for Isak.

Og tænk, hvor lykkelig man kan blive over at se et instagrambillede af Even, der sidder i Isaks seng og spiller Fifa. Alle sov vi godt den nat, i lykkelig forvisning om at alt (endelig!) var godt i Oslo.

Selv om jeg ikke har inddraget serien i min undervisning, har jeg alligevel ikke kunnet skjule helt for eleverne, hvor glad jeg er for den, og en dag for nogle uger siden sagde en af mine søde 3. g-piger til mig:

»Altså, det er da helt o.k., at du ser ’Skam’, men jeg forstår stadig ikke hvorfor?«.

Så prøvede jeg at forklare hende, at jeg synes, det er ret vidunderligt at få lov til at genbesøge sine teenagefølelser.

Den helt ærlige grund til, at jeg elsker den så højt lige nu, er, at jeg via seriens fantastiske virkemidler, eminente plot og fine skuespil er blevet taget som gidsel i det smukkeste kærlighedsdrama, verden længe har set

Hun kiggede på mig med store undrende øjne og udbrød:

»Men kan du overhovedet huske det?«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvortil jeg (da jeg var færdig med at dø af grin) måtte råbe hende ind i hovedet:

»Ja! Nu kan jeg!«.

Fra mit samfundsfagslærerperspektiv er jeg selvfølgelig også helt vild med serien, fordi den tager så mange og så vigtige problemstillinger op, og jeg kan da heller ikke afvise, at jeg engang i fremtiden vil bruge den i undervisningen.

Men den helt ærlige grund til, at jeg elsker den så højt lige nu, er, at jeg via seriens fantastiske virkemidler, eminente plot og fine skuespil er blevet taget som gidsel i det smukkeste kærlighedsdrama, verden længe har set.

Så undskyld, teenagere, at vi har taget jeres serie til os.

Undskyld, Julie Andem, det var ikke meningen, jeg vidste godt, at jeg ikke måtte.

Men mit hjerte sidder fast i jernnæven, og selvom jeg hele vejen igennem har været helt sikker på, at det nok skal ende godt, så slipper den ikke grebet før sidste scene, når Isak og Even står sammen, glade og lykkelige, mellem alle vennerne.

Kærlig hilsen Inge, voksenteenager på 44 år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden