Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Uffe Elbæk: Lad os gøre folkeskolen klar til fremtiden

Tiden er løbet fra en folkeskole indrettet på at ensrette vores børn til fodsoldater i konkurrencestaten. Fremtiden er én af forandring og uforudsigelighed, og det skal præge fremtidens folkeskole.

Debatindlæg

Det er egentlig meget simpelt: Hvis fokus i folkeskolen er på karakterer, konkurrence med andre elever og andre skoler om at klare sig bedst i standardiserede og snævre nationale test, ja, så bliver vores samfund også mere strømlinet, endimensionelt og konkurrencepræget.

Men hvad sker der, hvis vi har modet til at sætte skolerne mere fri?

Hvad sker, hvis vi gør op med konkurrencestatstænkningen og den overdrevne målstyring og i stedet giver den enkelte folkeskole lov til at være den skole, der giver mest mening for netop dens sammensætning af elever og det lokalområde, skolen er en del af?

Resultat bliver selvfølgelig mere uforudsigeligt. Men jeg tror samtidig på, at en sådan fri og selvstændig folkeskole vil give os mere frie og selvstændige elever.

Eleverne i nutidens folkeskole kan se frem til et helt andet voksenliv, end det vi ældre generationer har levet og lever. Vi kigger ud i en fremtid, hvor vores børn og børnebørn kommer til at leve, uddanne sig og arbejde på helt andre måder.

I perioder vil de måske være fastansatte, men de vil også komme til at skulle være freelancere og iværksættere – ja, endda skabe deres egne arbejdsmæssige platforme. Det er ikke for ingen ting, at det 21. århundrede er blevet kaldt 'Iværksætterens Århundrede'.

Det er dét arbejdsmarked, vi er på vej imod. Mange af de job, vi kender i dag, forsvinder eller bliver erstattet af nye job. Det vil blive et langt mere omskifteligt, mangfoldigt og selvskabt arbejdsliv.

Derfor skal folkeskolens fokus selvfølgelig også være på, at eleverne i højst muligt omfang bliver klar til den fremtid, der bliver deres. En fremtid, hvor andre parametre end i dag afgør, om de får et liv præget at både dyb mening og høj livskvalitet.

For Alternativet begynder og slutter al uddannelsestænkning og prioritering hos den enkelte elev og studerende. Vores uddannelsesambition er derfor 100 procent fokuseret på at klæde vores børn og unge bedst muligt på – både fagligt og personligt – til det 21. århundredes udfordringer og muligheder.

Vi vil gøre alt for at give vore børn og unge de bedst tænkelige redskaber – viden, erfaring og indsigt – for at skabe den verden, de har fortjent. En verden, der forhåbentligt er en langt mere grøn, kreativ og meningsfuld en af slagsen.

Vi skal skabe flere hele samfundsborgere, der kan, vil og tør tænke på anderledes måder og har nysgerrigheden til at udtænke andre samfundsmodeller end den, vi kender i dag, og som måske vil være værd at afprøve i fremtiden.

Selvfølgelig er der masser af nuancer i diskussionen om, hvordan vi i fremtiden både fagligt og personligt får klædt vores børn og unge godt nok på. Men når man ser på udviklingen i de senere år, er den klart gået imod mere ensretning, mere strømlining, mindre selvbestemmelse og mindre frihed.

Vi har et klart billede af fremtiden, og det er én, hvor eleverne, lærerne og folkeskolen er befriet fra christiansborgsk ensretning

Det tror jeg er helt forkert, når vi tænker på de udfordringer, folkeskolens elever kommer til at stå over for i fremtiden.

Alternativet ønsker et opgør med de spændetrøjer, som politikerne for længe har lagt folkeskolen og dens elever og lærere i. Derfor fremlægger vi i dag vores visioner og forslag til fremtidens grundskole.

Udspillet for den danske folkeskole ’En fri skole – for hoved, hjerte og hånd’ udfordrer på mange måder vanetænkningen og gør op med nogle af de elementer ved folkeskolen, som de fleste af os er vokset op med. Men først og fremmest er udspillet ambitiøst.

Ambitiøst, fordi det udstikker en markant anderledes retning for folkeskolen og på en række parametre simpelthen nytænker skolens indretning og formål. Ambitiøst, fordi det bygger på en dyb involvering af de mange aktører, der er på skoleområdet.

Ambitiøst, fordi det tager folkeskolens samfundsformende og -forandrende potentiale dybt seriøst. Ambitiøst, fordi det tager de kommende generationers trivsel, fremtid og personlige udvikling dybt alvorligt.

Og ambitiøst, fordi det er et grundlæggende opgør med konkurrencestatens forsimplede og forfejlede undervisningstænkning, der forudsætter, at alle skal lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som flere medier allerede har beskrevet, lægger vi blandt andet op til nye rammer for en stribe fag. Vi vil oprette fire nye fag, ”Klima og bæredygtighed”, ”Medborgerskab”, ”Erkendelse” og ”Kunst og kultur”. Mange af de fag, vi kender i dag, vil stadig være herunder.

Historie og samfundsfag bliver eksempelvis vigtige dele af medborgerskabsfaget, mens eleverne skal undervises i naturvidenskab, når klima og bæredygtighed er på skoleskemaet. Andre fag – eksempelvis kristendomskundskab – indgår på lige fod med andre religioner samt etik og filosofi i det nye erkendelsesfag, hvor fokus er på forskellige måder at anskue livet på.

Jeg vil ikke gennemgå alle forslagene her – der er 23 – men fælles for dem er, at de sætter elevens behov i centrum, og at de retter sig mod at sætte de enkelte folkeskoler fri til at fastlægge egne rammer for undervisning og selve skolegangen.

F.eks. skal karakterer være et af flere valgfri evalueringsværktøjer, og vi skal afskaffe obligatoriske nationale test. Formen af eksamenerne skal være valgfri. Og de enkelte skolebestyrelser skal have et langt bredere mandat til at træffe væsentlige beslutninger om skolens rammer og dagligdag – herunder også skoledagens længde.

I en anden boldgade handler det om at tilbyde elevernes trivsel. Om at tilbyde børn og unge sund, overvejende grøn og økologisk frokost. Og om at tilknytte iværksætter-rugekasser eller gennemføre forsøg med såkaldt 'omvendt inklusion', hvor man inkluderer 'almindelige' børn i undervisning tilrettelagt efter børn med særlige behov.

Det handler selvfølgelig også om lærerne. Om mere tid og rum til sparring og inspiration, om mere forberedelsestid og om mulighed for at vælge en ny fem-årig læreruddannelse, der lægger et år til den nuværende uddannelse og skal forankres på universitetet.

Vi forestiller os med andre ord en folkeskole, der ser meget anderledes ud end den, vi kender i dag, men som bygger på den succes, som folkeskolen historisk har været og fortsat skal være, hvis det står til Alternativet.

En skole, der modner eleverne til at tænke mere kritisk og stille spørgsmål ved den måde, hvorpå samfundet er indrettet, og til at være mere kreative og mere fri.

Hvor man lærer med hjernen, men også med hjertet og med hænderne ved at udføre opgaver i praksis – fx i skolehaver eller skoleværksteder, og involverer sig i lokalsamfundet – og hvor læring udspringer af andet end udenadslære og kongerække.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bliver det hele vedtaget i morgen? Nej. Skal det hele vedtages i morgen? Nej. Folkeskolen har fået stoppet nok reformer ned i halsen. Bliver det vedtaget? Jada, hvis vi politikere samt folkeskolens aktører beslutter os for, at det er på tide at slå folkeskolen ind på en ny kurs. Så kan det vedtages bid for bid og skridt for skridt.

Ambitionen for Alternativet er at flytte debatter og skabe rum for nytænkning. Sådan som vi har gjort det, når det kommer til diskussionen om nedsættelse af arbejdstiden, om kødfri dage og om behovet for en ny politisk kultur.

Vi har et klart billede af fremtiden, og det er én, hvor eleverne, lærerne og folkeskolen er befriet fra christiansborgsk ensretning, one-size-fits-all, og den har vi hermed præsenteret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce