Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning. Philip Ytournel

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det er helt almindeligt, at vores børn undervises af unge, der kun lige er gået ud af gymnasiet. Kan vi virkelig acceptere det?

Ny undersøgelse viser, at hver 10. underviser i folkeskolen har studentereksamen som sin højeste uddannelsesgrad.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mangel på læger i Danmark. Det er et problem, for hvad gør vi, når vi bliver syge, og der ikke er nogen læge? Problemet kan imidlertid løses let: Vi ansætter bare nogle uden lægeuddannelse og kalder dem for læger. Ansæt f.eks. sidste års studenter, der lige er gået ud af gymnasiet, og lad dem varetage patientkontakt, diagnosticering og operationer.

Ideen lyder grotesk, men er faktisk allerede gennemprøvet inden for andre professioner. Der er nemlig også mangel på lærere i Danmark. Her har vi i årevis benyttet os af ovenstående model til at løse lærermanglen: Vi ansætter nogle uden uddannelse i skolen og lader dem løse alle de mange krævende læreropgaver.

En nylig offentliggjort undersøgelse viser, at hver 10. underviser i folkeskolen har studentereksamen som sin højeste uddannelsesgrad – nogle har endda lavere eller slet ingen uddannelse.

Det betyder, at børn i skolen undervises af en engelsklærer, der ikke er uddannet i engelsk, og af en matematiklærer, der ikke er uddannet i matematik. Tilsvarende med alle andre fag i skolen. Flere steder varetages også danskundervisning og klasselærerfunktion af en ung student uden nogen læreruddannelse og uden kompetence i danskfaget.

I en situation med lægemangel ville vi nødig acceptere at skulle opereres af en ung student

Imens stiller både politikere og forældre større og større krav til skolens opgave. I de seneste år har lærerne skullet forholde sig til implementering af skolereformens ambitiøse mål, samtidig med at børn, der tidligere var i specialklasser, nu også skal rummes i almenklasserne.

Disse mange store opgaver kræver i den grad stærke kompetencer hos lærerne, men overlades rask væk til ansatte uden en læreruddannelse.

På læreruddannelsen får man en stærk faglighed i de fag, man uddannes i. Man får en stærk pædagogisk-psykologisk faglighed, og man får kompetence til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i alle børns forskellige kompetencer og potentialer.

Den fireårige læreruddannelse foregår på et højt teoretisk og praktisk niveau baseret på den nyeste forskningsviden inden for alle fag. Der findes f.eks. evidensbaserede teorier og metoder for, hvordan børn lærer at læse. Kendskab til disse teorier og metoder gør, at man kan sætte ind lige præcis der, hvor hvert enkelt barn har brug for det.

Men hvor skulle man kende disse teorier og metoder fra, hvis man lige er gået ud af gymnasiet, og den eneste reference til folkeskolen er ens egen skoletid?

Uddannelsens vidensgrundlag ændrer sig hele tiden, og det er vigtigt, at lærerne kender den nyeste viden inden for de fag, de underviser i. Ligesom det er vigtigt, at lærerne uddannes til også at kunne følge med i den nye viden, der hele tiden kommer inden for deres fag.

Derudover skal de selvfølgelig både kritisk og konstruktivt og meget praktisk være i stand til at vurdere de mange læremidler, som udgives. Nogle læremidler er rigtig gode, andre er det værste bras. Men hvordan finder man ud af, hvad der er hvad? Og hvilke læremidler der er velegnede til hvem?

Det kræver uddannelse at kunne foretage disse vurderinger. Det kræver uddannelse at kunne lede en klasse, at kunne varetage et professionelt forældresamarbejde og at kunne tage hånd om hver enkelt elev i klassen. Ligesom det kræver uddannelse at kunne afkode, hvad hver enkelt elev har brug for. Præcis som det kræver uddannelse og viden, når lægen skal afkode og diagnosticere, hvad patienten har brug for.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I en situation med lægemangel ville vi nødig acceptere at skulle opereres af en ung student, der er kaldt ind til operationsbordet, fordi der mangler uddannede læger. Det vil få fatale konsekvenser, hvis vi førte dette tankeeksperiment ud i livet, og det vil på den lange bane blive dyrt for Danmark, hvis vi fandt på at løse lægemanglen med et sådant påfund.

I en situation med lærermangel bliver det også dyrt for Danmark, at vi accepterer, at undervisning er noget, alle og enhver kan finde ud af. Det har store konsekvenser, at vi som samfund ikke stiller højere krav til kvalitet, men blindt accepterer, at en ikkeuddannet lærer kan operere i skolen.

Skolen er fremtidens fundament. Lad os sikre et fagligt stærkt fundament. Professionshøjskolerne, der uddanner lærere, er klar til denne vigtige opgave. Med uddannede lærere vil der være langt større chance for, at operationen lykkes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden