Liu Xiaobo er ukendt i Kina. De fleste kinesere ved ikke, hvem han er. Han burde ellers være berømt, for han er den eneste kineser, der har modtaget Nobels Fredspris.
Men Liu Xiaobo kunne tænke. Derfor var Xi Jinping bange for ham.
Xi er præsident for verdens andenstørste økonomi, og han står i spidsen for den folkerigeste nation på kloden. Han er generalsekretær for Kinas Kommunistparti, der med sine 88 millioner medlemmer er verdens største politiske organisation. Han er øverstkommanderende for en atommagt, der har klodens største militær. Selvtilliden burde være i orden.
Tibet-støtter: Der er intet galt med pandaer, men Løkke bør drøfte menneskerettigheder med KinaLiu Xiaobo var derimod professor i litteratur. Han havde tykke briller. Han var venlig og noget af en splejs, der røg for mange cigaretter, hvilket man kunne høre på hans stemme.
Men i 2008 satte Liu Xiaobo sig ved sit skrivebord i sin og hustruens lejlighed i Beijing. Han skrev et dokument. Det handlede om demokrati. Om ytringsfrihed. Om at opbygge en retsstat med respekt for menneskerettighederne.
Det er de tanker, som Xi Jinping og partiet er bange for. Det er derfor, at Liu Xiaobo blev anholdt og i 2009 idømt 11 års fængsel. En usædvanlig hård straf selv for Kina.
Siden da har partiet forsøgt at slette og censurere Liu Xiaobo fra kinesernes hukommelse. Det er stort set lykkedes. Alligevel er Liu Xiaobo en af de mest markante og indflydelsesrige personer i nyere historie. Som den amerikanske skribent Nicholas Kristof skrev for nylig i The New York Times, så er Liu Xiaobo – som så mange andre også har sagt – vor tids Nelson Mandela.
Liu Xiaobo står for de samme værdier, som mange danske politikere påstår at have. Men i Danmark har tavsheden om Liu Xiaobo været total. Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti – ingen kommentarer. Ytringsfrihed og demokrati er åbenbart noget, som danske politikere kun interesserer sig for, når det involverer religion og tegninger.
26. juni offentliggjorde Liu Xiaobos advokater, at Liu havde fået leverkræft og kun havde kort tid tilbage. Siden da har det fået massiv omtale i internationale medier, hvor der har været tusinder af analyser, kronikker, interviews, reportager, portrætter, nyheder, debatindlæg og ledere om sagen.
Kommunistpartiet har ellers formået at slette Liu Xiaobo fra den globale hukommelse. Det er lykkedes partiet at true sig til tavshed om Liu. For det er ikke kun de danske politikere, der lader sig kue af Kina.
Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, er den eneste statsleder, der for alvor har kritiseret kommunistpartiet og opfordret det til at følge Liu Xiaobos visioner for Kinas udvikling.
»Kun i et demokrati, hvor alle kinesere nyder frihed og respekt, kan Kina i sandhed blive et stolt og stort land«, skrev hun på Twitter, da Liu Xiaobo døde 13. juli.
Løkke afviser, at handel og pandaaftale styrer det heleUtallige andre vestlige statsledere og politikere – Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, Canada og så videre – har også begrædt Liu Xiaobos død. Men uden direkte at kritisere Kina.
I Danmark nøjedes udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) med at gå på Twitter og retweete en kondolence og kommentar fra EU-præsident Donald Tusk.
Få dage forinden havde Anders Samuelsen ellers kraftigt kritiseret den amerikanske præsident, Donald Trump, og bedt ham om at »tage sig sammen NU« og »fokusere på kampen for frihed«. Det skal præsident Xi Jinping åbenbart ikke bekymre sig om at gøre. En dansk politiker kan godt kritisere USA, men ikke Kina.
Anders Samuelsen og dermed den danske regering ville heller ikke tidligere i år underskrive et åbent brev til Kina, hvor man opfordrer kommunistpartiet til at undersøge beskyldninger om tortur af de hundreder af menneskeretsadvokater, der de seneste år er blevet chikaneret af myndighederne. Sverige, Tyskland, Storbritannien og otte andre lande var medunderskrivere.
Det handler ikke om, hvorvidt en minister kommer fra rød eller blå blok, for de skiftende regeringer over det seneste årti, hvor jeg selv har dækket Kina, har haft stort set den samme Kina-politik. Anders Samuelsen har da også næsten ordret gentaget sin forgænger, Martin Lidegaards (R), ord om, at »kineserne kender vores holdning til menneskerettigheder«. Det svarer nogenlunde til ægtemanden, der for 15 år siden fortalte sin hustru, at han elskede hende. Så ved hun det. Ingen grund til at sige det igen. Ingen grund til at vise det.
Danske politikere fortsætter med at insistere på, at man interesserer sig for menneskerettigheder i Kina. Det er svært at se. Det er derimod tydeligt at se i ord og handlinger, at man er bange for Kina.
Kommunistpartiet er fantastisk effektivt til at komme med trusler. For eksempel når et statsoverhoved får besøg af Dalai Lama. Men forskere har undersøgt, om Kina nu også gør mere end at råbe højt. Det korte svar er, at truslerne sjældent får økonomiske konsekvenser. Kina fortsætter med at handle og købe de ting hos det enkelte land, som man har brug for.
Kinas fængslede nobelprismodtager Liu Xiaobo er dødSådan var det også i Norge. Flere analyser har vist, at de kinesiske trusler, der kom, efter at Nobelprisen blev givet til Liu Xiaobo i 2010, havde en effekt det første år, men at samhandlen derefter steg til samme niveau.
Når danske politikere lader sig skræmme af Kina, varetager man ikke nationens interesser. Danmark har sendt et tydeligt signal til Beijing om, at vestlige værdier og demokratiske idealer åbenbart ikke er noget, som er værd at kæmpe for. I Danmark er man endda parat til at overtræde grundloven, når en kinesisk præsident kommer på besøg.
Og selv om Donald Trump er lysår mere underholdende end Xi Jinping, og terrortruslen fra for eksempel IS alt for virkelig og reel, så er Kina det 21. århundredes måske største kampplads for demokratiets overlevelse og vestlige værdier. Kina er fast besluttet på at bekæmpe det.
I 2013 blev ’Dokument nr. 9’ lækket til offentligheden. Det er forfattet af toppen af Kinas Kommunistparti, og det viser, hvordan partiet skal bekæmpe menneskerettigheder, ytringsfrihed, fri forskning, demokrati og vestlige værdier i det hele taget. Det er med det i hånden, at Kina taler om globalisering.
Allerede nu er det tydeligt, hvilke værdier Kina bruger sin voksende magt til at eksportere til udlandet. I første omgang til Afrika, Centralasien og Sydamerika. Men også til Europa. Kina fik tidligere i år Grækenland til at droppe EU’s kritik af menneskerettighederne i Kina. Den nye chef i Interpol er kineser og har brugt sin stilling til at forfølge en kritiker af kommunistpartiet. Den seneste internationale aftale, som Kina har droppet, handlede om den tidligere britiske koloni, Hongkong.
Så hvad sker der, hvis eksempelvis en dansk virksomhed kommer i klemme i Kina? Eller når Kina for alvor begynder at interessere sig for Arktis?
To kræsne pandaer flytter til KøbenhavnSelv om Danmark ignorerede Liu Xiaobo, da han var i live, kan man stadig nå at vise Beijing, at man for alvor har nogle andre værdier end kommunistpartiet.
Liu Xiaobo var gift med Liu Xia. Hun er digter, og hun har aldrig interesseret sig for politik. Hun var blot gift med Liu Xiaobo, og derfor har partiet holdt hende i husarrest i syv år. Der sidder hun stadig, selv om hendes mand nu er død.
Flere lande og de store menneskeretsorganisationer har opfordret Kina til at løslade hende. Det kunne Danmark også gøre. Endda på flere måder.
»Danmark er et lille land, og Kina er stort, så hvad nytter det at sige noget?«, lyder det ofte fra politikere. Der er altid muligheder.
To pandaer er på vej fra Kina til Danmark og Københavns Zoo. For Beijing er dyrene først og fremmest et politisk symbol, og det er en ære at få dem for værtslandet. Danmark kunne sige, at man først vil tage imod de to kinesiske pander, når Liu Xia er sat på fri fod. Det ville sende et tydeligt signal, som ville få Beijing og resten af verden til at lytte.
Men de danske politikere skal selvfølgelig kun gøre det, hvis de for alvor ønsker at forsvare demokratiet og de vestlige værdier. Ellers skal de bare fortsætte, som de plejer. Det vil de også blive glade for i Kinas Kommunistparti.
fortsæt med at læse
