Vort skjønne Modersmaal er truet af engelsk. Ikke siden Lord Nelson i 1801 bombede Kjøbenhavn, har vi været under større beskydning – denne gang af engelske ord og anglicismer.
Det er i hvert fald en holdning, jeg ofte støder på, når jeg surfer på de forskellige sprogfora og på de sociale medier. En slags ærgrelse over, at dansk er blevet udvandet og vulgariseret, siden Jellingstenens sidste rune blev ristet.
Emojis er et globalt fænomen: Men unge og ældre bruger dem forskelligtDette hellige danske sprog må endelig ikke forurenes af andre sprog – slet ikke engelsk – og slet, slet ikke af amerikansk. Man må ikke bruge ord som booty, bitch og baby, når der jo findes de gode gamle danske ord numse, sæk og skat.
Og det værste er, når der sniger sig anglicismer ind i vores modersmål. Som når udtrykket please wait integreres som venligst, vent. Helt op til Sprognævnet er der modstand mod ’den engelske syge’, der vil medføre store domænetab.
Jeg har aldrig forstået denne sprogpuritanisme. Hvorfor er det forkert, at der kommer engelske ord, vendinger og begreber ind i vores sprog? Er det, fordi man opfatter det som grimt? Eller at det er ’dårligt dansk’?
I så fald er jeg ikke enig. Hvorfor skal sproget ikke være frit? Er det vigtigste ikke, at vi har så mange måder at kunne formidle os på som muligt – grimme eller ikkegrimme, anglicismer eller ej, så længe det bare er forståeligt for andre?
Jeg er en vantro globalist, der gladelig åbner sluserne og lader dansk fyldes med anglicismer og amerikanske låneord. Og jeg frygter ikke, at det vil svække dansk og få os til at tale semi-engelsk.
Det danske sprog er stærkt og vil bestå, det har det gjort i flere tusinde år, og det selvom der gennem tiden er føjet en masse udenlandske ord til den oldnordiske grynten.
For dansk er jo allerede gennemsyret af fremmede sprog, både låneord, vendinger, fraser og metaforer. Går man en tur i Politikens etymologiske ordbog, kan man se, at ud af alle vores ord er 20 pct. tyske, 10 pct. latinske, 8 pct. franske, 6 pct. engelske og en lille gnalling græsk på 4 pct..
Har disse ord været skadelige for dansk? Eller har de hjulpet os til at kommunikere mere effektivt og forstå verden bedre? Jeg synes det sidste, fordi sproget bruges til at forstå og erkende – og jo større ordforråd, jo bedre kan vi kommunikere os til andre og med flere nuancer.
Faktisk kan vi ikke importere nok ord, vendinger og begreber fra amerikansk og engelsk og alle andre sprog. For de udfylder de mange ’tomrum’, vi har i vores sprog. Når vi mangler ord for det ene eller andet. Vi er jo glade nok for det tyrkiske ord kiosk, selvom det i dag udtales 7-eleven. Vi mangler ord for fænomener og følelser, som simpelthen ikke findes på dansk – endnu.
Hvad er for eksempel det præcise danske ord for følelsen af forventning, når man skal have en særlig gæst? Jeg kender det ikke, men det hedder iktsuarpok hos inuitterne. Dejligt ord, som vi da skal integrere og bruge, når vi sidder der og iktsuarpoker med en før-drink.
Lad os holde godt fast i hr. og fru folketingsmedlemOg hvis nu aftenen udvikler sig amourøst, og man gerne vil have, at den anden ringer, og derfor ringer man selv op, men kun så den ringer én gang, for at få den anden til at ringe tilbage. Hmm, hvad er nu det danske ord for netop det? Det findes ikke, men vi kunne jo importere det tjekkiske ord prozvonit, der beskriver netop det fænomen.
Måske fører det til et parforhold, som desværre ikke holder, og man ved, at kærligheden ikke vil vare ved, og man elsker for sidste gang. Er der et dansk ord, der beskriver det? På det indiske boro-sprog hedder det onsra. Av, det gør ondt, og man fyldes af razblioto, som russerne kalder den sentimentalitet, man kan føle for en, man engang elskede, men ikke længere elsker. Udtal ordet: raz-bli-oto, og man mærker den rustne kniv, man just har trukket ud af sit hjerte.
Men så sker der jo det, at tiden går og læger sår, og følelsen bliver en lun nostalgi. Det har japanerne et præcist ord for: wabi-sabi. Det betyder noget i retning af at favne det uperfekte og det slidte, det knækkede og patinerede. Sådan er det jo med ens gode, men forgangne kærester. Mindet om dem patineres med tiden. Ren wabi-sabi.
Jeg mener, vi skal acceptere, at dansk overrisles med engelske og amerikanske og japanske og hollandske og globale ord og fraser. Lad os embrace, at de er der. I stedet kan vi jo så bruge energien på at opfinde et godt dansk ord for den følelse, man får, når man hele sit voksne liv har været en irriteret sprogrevser, men nu nyder, at der er mennesker, der anglicismerer.
fortsæt med at læse
