Med sin mesterligt udførte film ’Dunkirk’ leverer Christopher Nolan sommerens måske mest markante film, der med Hans Zimmers nervepirrende underlægningsmusik og stressinducerende filmiske effekter suger biografgængeren ind i krigens rædsler.
Dette sker ikke med billederne af sprængte legemer og strande badet i blod og indvolde, men ved at lade soldaternes frygt langsomt sive ind under huden på tilskueren. På vej ud af biografsalen opdagede jeg hurtigt en kvalmende fornemmelse. Angsten sad stadig i mig som saltvandet, der havde fyldt de druknende britiske soldaters lunger.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

