0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ole Lind
Foto: Ole Lind

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Dorte Toft: Der snakkes ikke nok om, hvor afgørende fædre er for døtres chancer her i livet

Faderskabet skal positioneres mere, når det gælder forholdet til deres døtre.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Her en ode til alle de fædre, der indprenter deres døtre, at de kan række efter månen. At de kan alt, de vil, og fejler de, vil de stadig være lige elskede. Fatter I mænd, hvor afgørende I er for jeres døtre og deres fremtid?

Oden har ofte trængt sig på, inspireret af fortællinger fra en række kvinder, jeg beundrer. De fleste af dem har vist sig at være stærkt præget af netop sådanne fædre.

De er ’fars døtre’, typisk velsignet af en så solid selvtillid, at det meste bliver lettere. De lader sig ikke kue, de overfortolker ikke det usikre. De møder verden med nysgerrighed, er modige og udholdende.

Fars datter føler sig også godt tilpas blandt gutterne, og trivslen er ofte gensidig. Hun vælger friere på uddannelseshylderne, og har en bedre chance for at nå helt til tops i, hvad hun end vælger, hvis det er hendes ønske.

Hun har tilmed en større tendens til at få valgt sig en god livsledsager, mens en del andre kvinder igen og igen leder efter ’far’ og den ubetingede kærlighed, men i stedet falder for Prins Charming, hvis stormende belejring først og fremmest afspejler eget store ego og erobringstrang.

Denne hyldest til gode fædre er ikke er skrevet for at pisse alle jer gode mødre af, men der er noget særligt på spil i far/datter-samspillet, som er vigtigt i relation til venskaber på tværs af køn, kærlighed og alt det andet af livet, hvor hankønnet som bekendt fylder ganske meget. Selvfølgelig giver det en fordel at kende ’territoriet’.

Men, kære far. Har du også en søn, så tyder statistikkerne på, at du vil bruge mest tid med ham.

Der er selvfølgelig en identifikation og en lyst til at trække ham ind i din verden, men træk din datter med, hvis du ønsker, at hele spektret af muligheder skal ligge for hendes fødder.

Det kønsstereotype ligger desværre snublende tæt, idet fædre med både søn og datter typisk taler mere om biologi som forklaringsmodel på forskelle, end de fædre, der udelukkende har døtre.

Min aktuelle interesse for far/datter-relationen handler om angst. Om hvad, der har præget debatten, efter den svenske journalist Kim Wall mistede livet. Sagen fik kvinder til igen at skrive om deres angst i relation til mænd, men i kommentarspor så jeg så antydninger af, at kvinder bare er blevet for angste, ser risici overalt, og at det er unfair mod mænd, for det er jo #notallmen.

Hip hip for den gode far, og for de gode mænd, der støtter den enlige mor i hendes datterrelation.

Det er det bestemt heller ikke, men varedeklarationen ’garanteret ufarlig’ står altså ikke stemplet i panden.

Er kvinder vitterlig blevet for angste? Så bør fædre måske også få kigget indad. Indskærper far sin datter flere forholdsregler end sin søn, og er det på sin plads?

Hvis ja, så må der tages nogle gode lange snakke i tide, hvor far også fortæller om sig selv og kammeraterne. Det er desuden nødvendigt at tage fat, hver gang forsiderne melder sig med al deres gru, og når datterens veninde har været ude for noget ilde.

Selvfølgelig er mor i den grad på banen, men det er ikke nok, for det handler om mænd.

Men igen. Hip hip for den gode far, og for de gode mænd, der støtter den enlige mor i hendes datterrelation.

Og så en kæmpe røvfuld til den far, der bryder ned. En røvfuld til skiderikken, om direktør eller på understøttelse, der ynder at fortælle datteren, at hun er dum eller tyk eller grim eller det hele og lidt til.

Et læs røvfulde til ham, der kun er forelsket i sig selv, til ham, der håner konen og andre kvinder i datterens nærvær, og til ham, der kalder datteren for luder, når hun kommer sent hjem.

De findes, disse fædre, og de kan være sikre på én ting. Nul respekt, når datteren er blevet voksen. Men måske medlidenhed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?