»Er det i orden, at man ved at indkøbe et nyt it-system kan beslutte, at en arbejdskultur skal ændres radikalt? Det er i hvert fald ikke demokratisk«.
Foto: Jens Dresling

»Er det i orden, at man ved at indkøbe et nyt it-system kan beslutte, at en arbejdskultur skal ændres radikalt? Det er i hvert fald ikke demokratisk«.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


»Hvordan har du det i dag?« I fremtiden vil du nok ikke høre din læge stille dig det spørgsmål, for lægen har ikke tid, og Sundhedsplatformen kan ikke registrere svaret

Sundhedsplatformen ødelægger lægernes mulighed for at være nærværende. Den kommer til at koste tid og menneskelige ressourcer, som ikke er til rådighed.

Debatindlæg

En kollega fortalte mig, at han en dag, hvor det elektroniske journalsystem var nede, brugte sin stuegang på bare at tale med de indlagte patienter, fordi han var helt uden adgang til information om blodprøver, røntgenbilleder, medicin osv.

Typisk indledte han samtalen med et: »Hvordan har du det i dag?« En ældre dame så smilende på ham og svarede: »Hvor dejligt, at du spørger. Jeg har været her i fire dage, men det er der aldrig nogen læger, der har spurgt mig om!«.

Elektroniske patientjournaler har over de sidste 10-20 år gradvis erstattet papirjournaler. Det er praktisk, for på den måde kan flere læse i journalen på en gang. F.eks. kan den fysioterapeut, der skal undersøge en patient, bruge journalen, mens lægen sidder et andet sted og studerer medicinordinationer og blodprøvesvar på samme patient. Og måske sidder sygeplejersken og læser i samme journal, fordi hun er ved at give informationer til en pårørende, der har ringet for at høre, hvordan det går.

Men den elektroniske journal kan også blive styrende for samtalen, sådan som det sker, når læger glemmer at stille spørgsmålet om, hvordan patienten har det.

Elektroniske journalsystemer giver let adgang til informationer, men kan også have andre formål, f.eks. at indsamle data. Data om, hvilke patienter der får ordineret hvilke undersøgelser, kan f.eks. anvendes til at dimensionere forskellige behandlingstilbud korrekt.

Data kan også bruges til at kontrollere, om professionelle handler, som administratorerne gerne vil have. Om de følger diverse behandlingsinstrukser og vejledninger. Men hvis man skal bruge data til planlægning og kontrol, kræver det, at spørgsmål og svar kan tælles.

Hvis de elektroniske journaler er til brug for styring og kontrol, vil store mængder information gå tabt - nemlig al den information, som ikke kan tælles

’Hvordan har du det?’ kan ikke bruges til meget i den sammenhæng, hvorimod en række spørgsmål af typen ’har du ondt i hovedet – ja eller nej?’ er formidable til optælling. Hvis de elektroniske journalers hovedformål er at indsamle tællelige data til brug for styring og kontrol, vil der derfor gå store mængder information tabt, nemlig al den information, som ikke kan tælles.

I Region Sjælland har vi et glimrende elektronisk journalsystem: Opus. Man har adgang til alle oplysninger og kan tale til computeren, så journalen skrives, mens man taler. Computeren er dog ikke nogen perfekt sekretær, så det kræver, at lægen nøje læser korrektur på sine notater. Opus fungerer egentlig som en gammeldags papirjournal, bare uden papir. Det er praktisk.

Nu skal vi snart have et nyt og helt anderledes elektronisk journalsystem: Sundhedsplatformen, som allerede er indført i hovedstaden. Her er ikke noget talegenkendelsesmodul, for hvis vi som læger stadig frit kan formulere vores journaltekst, kan vi stadig spørge ’hvordan har du det?'

Set fra en administrators vinkel vil det give helt ubrugelige data. Derfor skal al information indhentes efter standardskabeloner med spørgsmål, der kan besvares med ja, nej eller korte standardsvar.

Læger fra Region Hovedstaden, som har erfaring med Sundhedsplatformen, fortæller, at det tager lang tid at klikke sig gennem de mange spørgsmål. De har også overtaget en række opgaver med at bestille blodprøver og undersøgelser, så mens der bliver færre sekretærer, er der nu behov for flere læger.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tanken om, at der skal ansættes flere læger i hovedstaden, gør mig nervøs, for det betyder, at der bliver færre læger til Nykøbing Falster – og der er ikke for mange nu.

Administratorer og ledere i Region Hovedstaden har arrogant affejet lægernes kritik med, at lægerne bare skal lære at arbejde på en ny måde. Min bekymring går ikke på, om vi kan lære at arbejde med Sundhedsplatformen. Selvfølgelig kan vi lære det. Den går på, at det kommer til at koste tid og menneskelige ressourcer, som ikke er til rådighed alle steder i landet.

Er det i orden, at man ved at indkøbe et nyt it-system kan beslutte, at en arbejdskultur skal ændres radikalt? Det er i hvert fald ikke demokratisk.

Det store spørgsmål er, om det er den vej, vi vil. Er det den slags læger, vi vil være? Er det den slags læger, befolkningen vil have? Læger, der udfylder afkrydsningsskemaer, og afhængig af hvilke kasser der bliver sat kryds i, ordinerer medicin og bestiller diverse undersøgelser? Sådanne læger må snart kunne erstattes helt af computere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden