Ved et uformelt møde med EU’s udenrigsministre i Tallinn opfordrede Tyrkiets EU-minister, Ömer Celik, EU til at fokusere på en fælles fremtid sammen med Tyrkiet, men især med den udvikling, som har fundet sted i Tyrkiet i det sidste års tid, er det svært.
Skylden for det fejlslagne kupforsøg sidste juli er placeret på Gülen-bevægelsen, tilhængere af den tyrkiske imam, der siden 1999 har været bosat i USA, og er brugt som anledning til et opgør med alle modstandere af præsident Erdogans regime.
Tyrkiets pres samler TysklandSom Pace (Europarådets Parlamentariske Forsamling) har konkluderet, er undtagelsestilstanden, som stadig gælder, blevet brugt ikke bare til at fjerne kupmagerne, men også til at gøre kritiske stemmer tavse og skabe et frygtens klima blandt almindelige borgere, akademikere, uafhængige organisationer og medier. Derfor har Pace besluttet at sætte Tyrkiet under overvågning, hvilket betyder, at landet ikke længere opfylder forudsætningen for at indlede optagelsesforhandlinger.
Dertil kommer, at Europa-Parlamentet i juli med overvældende flertal opfordrede EU-Kommissionen og medlemsstaterne til at suspendere forhandlinger med Tyrkiet. Kommissionen, som er udnævnt, men ikke valgt, er delt i spørgsmålet. EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, mener, at der er en plads for politisk islam i Europa og insisterer på, at Tyrkiet er et kandidatland.
Derimod er udvidelseskommissæren Johannes Hahn mere realistisk indstillet. Ifølge Hahn er den nuværende situation uholdbar og opfordrer til en ny politisk strategi over for Tyrkiet.
Også eu-landene er delt i spørgsmålet. Tysklands Angela Merkel blev tvunget til at melde ud, at hun modsætter sig Tyrkiets medlemskab, og at hun efter kanslervalget vil drøfte spørgsmålet om at ende optagelsesforhandlingerne. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, støtter en fortsættelse af forhandlingerne, og det gør Finland, Ungarn, Estland, Litauen og Grækenland også.
Tysklands holdning deles af Østrig, mens Holland og Sverige venter med at tage stilling indtil efter kanslervalget. Ikke overraskende får Merkel støtte fra Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og udenrigsminister Anders Samuelsen. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne følger trop, om end De Radikale fortsat tror på, at Tyrkiet kan presses i den rigtige retning.
Erdogans sikkerhedsfolk sigtes for vold i USAI mellemtiden fortsætter Tyrkiet sin egen dagsorden: at sikre præsident Erdogan størst mulig magt inden de kommende valg i 2019. De daglige arrestationer af politiske modstandere og mistænkte fortsætter, og til dato er 170.000 blevet tilbageholdt, 50.000 (herunder 171 journalister) fængslet og 150.000 afskediget.
Således gør regimets overtrædelse af menneskerettigheder og tilsidesættelse af retsstatsforhold enhver tanke om EU-medlemskab urealistisk. Tyrkiet ønsker en opdateringen af toldunionen, men her vil Tyskland nedlægge veto samt blokere for EU-tilskud.
Tiden er nu inde til en seriøs diskussion om EU’s forhold til Tyrkiet frem for den hændervriden og berøringsangst, der hidtil har præget debatten.
fortsæt med at læse
