Mens vi venter på, at de mennesker, som leder vores land, gør mere for at begrænse udledningen af CO2 og forebygge større forandringer af klimaet, ser jeg en klar tendens til, at enkeltindivider føler et individuelt ansvar og ytrer sig om problematikken. Men hvad kan den enkelte egentlig stille op?
Forleden forestillede Amalie Langballe i Information sig, at hun som 60-årig ville sidde til bords med et 12-årigt barn og være dette barn svar skyldigt på, hvorfor hun og »vi« dengang (altså nu) gik mere op i muslimers hovedbeklædninger end klodens fremtid.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
