0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folkeskoleelev: Kunne vi få en snedker som sløjdlærer? Altså et forbillede?

Hvorfor er de håndværksmæssige fag i folkeskolen så nedprioriteret? Konsekvensen er, at de boglige fag får en højere værdi, hvilket i sidste ende resulterer i, at alle vil ind på gymnasiet, og erhvervsskolerne bliver et andetvalg for dem, der ikke kunne komme ind i gymnasiet, mener Simon Gorm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Christensen (arkiv)
Foto: Mathias Christensen (arkiv)
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 5. klasse havde jeg min første sløjdtime. Jeg oplevede det som virkelig befriende at kunne bruge mine hænder til at skabe noget i stedet for at sidde på skolebænken. Men allerede efter et års sløjdundervisning blev sløjd desværre erstattet af et fag styret af klubpædagoger. Håndværk og design hed faget.

Ideen var at kombinere de allerede eksisterende kreative fag som håndarbejde, sløjd og billedkunst, og det lyder måske meget godt, men man skal jo huske, at de, der underviser i det fag, hverken er sløjdlærere, håndarbejdslærere eller billedkunstlærere. De er pædagoger. Det kan godt være, de kan en lille smule håndværksfagligt, men i sidste ende er de pædagoger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage