Tegning. Philip Ytournel (arkiv)
Foto: Philip Ytournel

Tegning. Philip Ytournel (arkiv)

Debatindlæg

Metoo-tider: Analyse viser, at sexchikane sjældent ender med dom

Der føres færre sager om seksuel chikane i dag end i begyndelsen af 1990'erne.

Debatindlæg
FOR ABONNENTER

#MeToo-kampagnen illustrerer, at seksuel chikane er stærkt tabuiseret. Mange sager kommer ikke frem, eller gør det lang tid efter, der kan handles på dem. Det gælder for hele arbejdsmarkedet – ikke kun for film- og teaterverdenen, der på det seneste har været i mediernes søgelys.

Vi har analyseret sager ved by- og landsretter siden 1989. Figuren viser, at sagsantallet steg gennem første del af 1990’erne og toppede i 1995 med otte sager. I 1997 var der kun én sag, og efter 2010 er årligt kun én sag nået frem til afgørelse ved by- og landsretter.

Figurens viser, at relativt mange sager fik medhold de første år, men derefter vendte det. Tallene er små, og der er relativt store udsving, men tendensen er klar: Sammenlignet med begyndelsen af 1990’erne afgøres færre sager i dag, og færre sagsøgere får medhold.

Det er overraskende set i lyset af, at ligebehandlingsloven i juli 2001 fik delt bevisbyrde for seksuel chikane. Det indebærer, at en part, der anser sig for krænket, kun skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket en krænkelse. Hvis parten kan det, vender bevisbyrden, hvorefter det er modparten, der skal bevise, at der ikke er sket nogen krænkelse.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce