Årets julekalender i Politiken åbner hver dag frem til jul en ny låge ind til livet som hjemløs. Det er et oplagt tema på denne tid af året, hvor juleforberedelserne traditionelt også indeholder nyheden om endnu en stigning i antallet af familier, som stiller op i de langer køer hos fonde og organisationer, der uddeler julehjælp.
Politikens kalender blotlægger de barske realiteter om liv, der tager en uforudset drejning. En svær barndom, et skrøbeligt sind eller et forlist kærlighedsforhold kan være det, der afsporer livsbanen. Eller det kan være langvarig arbejdsløshed efterfulgt af et genstridigt misbrug og sygdom, som gør udslaget. Eller noget helt ottende. Vejene til at miste grebet om tilværelsen er mangeartede og uforudsigelige.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

