Klimakampens måske største sociale udfordring er, at dens dystopiske fremtidsperspektiver passiviserer os. Tanken om vores egen adfærds altødelæggende konsekvenser aktiverer reptilhjernens psykologiske mekanismer, der får os til at vende virkeligheden ryggen. For hvordan skal vi rumme, at vi er medskyldige i at fortsætte en udvikling, der betyder, at de næste generationer ikke er sikret frihed til at leve?
»Lad 2018 blive året, hvor Danmark melder sig ind i kampen og begynder at sætte strøm til bilerne«
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

