Jeg er typen, der altid har haft et nærmest patologisk autoritetsforhold til læger. Da jeg som barn kom til skolelægen, og han fortalte, at man kunne få kræft af at spise rå havregryn, lagde jeg omgående det lille fine pergamentkræmmerhus med havregryn og sukker på hylden. Når huslægen kom på besøg, blev der luftet ekstra grundigt ud, lagt rene håndklæder frem til doktoren, og min mor skiftede til en pænere kjole.
Hele livet har jeg mødt sundhedsvæsnet med imødekommenhed og nysgerrighed, men mit seneste møde med hospitalsvæsnet har forvandlet mig til en kompromisløs og til tider ubehagelig udgave af mig selv, som jeg aldrig havde drømt om, at jeg skulle se.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

