Klokken er 04.15, og jeg er allerede i gang med dagen. I bussen på vej til arbejde kan jeg mærke, hvor trist, træt og vred jeg er over, at minister Sopie Løhde og co. ikke anerkender mig og min virkelighed, men fremstiller mig som en, der bare vil tage og ikke give.
Jeg er pædagog i en børnehave, og på min stue er vi tre kolleger og 21 skønne børn i alderen 2,8-5 år. Jeg står med et meget stort ansvar hver dag. 21 meget aktive små væsner, der er alle vegne, og som skal guides, støttes, trøstes, udvikles, trives, have det sjovt og indgå i relationer og dialog og lære om demokrati og om, hvordan man navigerer i livet. Der er også børn imellem dem med kroniske sygdomme, hvor det kan få fatale følger, hvis ikke der passes godt nok på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
