Lyt til artiklen
I bogen ’Ståsteder’ beskriver Svend Brinkmann, hvordan vores samfund i stigende grad er blevet instrumentaliseret. Hvordan vi efterhånden har svært ved at finde meningen med de ting vi gør, fordi instrumenterne skygger.
Det har ledt mine tanker hen på sundhedsvæsenet. Her må man vel kunne finde mening? Med de mange behandlinger, samtaler, omsorgshandlinger, lindrende tiltag og meget mere, der hver eneste dag udføres. Det har jo åbenlyst alt sammen en værdi i sig selv. Bare fordi det bliver gjort. Behøver det blive opgjort i procenter og kurver, før vi er glade?
