Nu om dage lever vi i et præstationssamfund. Bedømmelserne af vores evner vil ingen ende tage. Der er som sådan ikke noget galt i at blive bedømt. Men det er simpelthen for langt ude, at vi gymnasieelever skal kunne præstere 100 procent i alt fra idræt og fysik til drama og engelsk for overhovedet at få lov til at søge ind på en uddannelse, som omhandler noget helt femte som psykologi.
Hvordan kan man retfærdiggøre at afvise dygtige unge mennesker fra en uddannelse, baseret på et karaktergennemsnit, som bl.a. er baseret på vores viden om fysikkens verden, og hvor gode eller dårlige vi er til fodbold? Det giver jo fin mening, hvis vi vil være sportsstjerner eller studere fysik, men hvis det ikke er det, man vil, så er det helt og aldeles uretfærdigt, at systemet er skruet sammen på den måde, som det er.
