Da Eva Kjer Hansen for nylig vendte tilbage til posten som ligestillingsminister, måtte hun konstatere, at der stort set ikke var sket nogen fremskridt, siden hun forlod posten for elleve år siden. Havde Eva Kjer Hansen fået posten som økonomiminister eller sundhedsminister, så havde ti års stagnation utvivlsomt kaldt på store ord og radikale tiltag.
Men da Eva Kjer Hansen den 23. juni blev interviewet i Politiken, så var der ingen nyheder på vej, blot venlige tanker om dialog og bekymring for omfanget af seksuelle krænkelser mod yngre kvinder. Ministeren vil altså fortsætte den politik, som gennem de sidste årtier har vist sig fuldstændig ude af stand til at skabe resultater.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

