Min baggrund er ikke tabu, har jeg altid påstået, men alligevel kan jeg ikke sige mig fri for at være en smule lettet over mine forældres død.
Tårerne væltede frem, da jeg betroede min psykolog de forbudte tanker, jeg havde gået og puttet med selv. For hvordan kan jeg være i så stor sorg over at have mistet min mor og far pludseligt og med blot ni måneders mellemrum og samtidigt så føle en lettelse over, at de nu er væk?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
