0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Cepos-chef til vækstkritiker: »I min verden er nulvækst en utroligt skræmmende tanke«

Opgøret med fortsat økonomisk vækst er en rigtig dårlig idé, der vil sætte verden i stå, mener Mia Amalie Holstein, økonom og velfærdspolitisk chef i Cepos. I en brevveksling går hun i clinch med den vækstkritiske forsker, Gregers Andersen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

Arkivtegning: Philip Ytournel

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 1798 fremsatte den engelske nationaløkonom Thomas Malthus beregninger, som viste, at befolkningen voksede hurtigere end dens evne til at brødføde sig selv, hvorfor England snart ville løbe tør for mad. Med ét gjorde Malthus hundredvis af fremskridtspositive mennesker både reaktionære og bange. Problemet var bare, at Malthus’ forudsigelse var forkert.

Jeg tænker på Malthus, når jeg læser det debatindlæg i mandagens Politiken, som du sammen med over 200 forskere er medunderskriver på. Særligt når I skriver, at »det forsvarlige råderum for menneskehedens aktiviteter« er overskredet, og taler om et uholdbart ressourceforbrug. Jeg forstår godt, hvis folk bliver bange. Så lad mig introducere nogle proportioner i debatten.

Ifølge den anerkendte klimaforsker og Yale-professor William Nordhaus’ seneste litteratursammenfatning vil følgeskaderne af en temperaturstigning på tre grader koste 2,0 pct. af verdens bruttonationalprodukt (bnp). En stigning på seks grader vil koste 8,1 pct. af bnp. Klimaændringerne vil være dyre. Men ikke uoverkommelige. Og endnu bedre: Skulle Danmark gøre sig fossilfrit og nulstille klimaudfordringen, vil det ifølge Cepos’ modelberegninger koste omkring fire pct. af vores bnp i 2050 (vismændene skriver knap en pct.). Min pointe er, at klimaudfordringerne kan håndteres. Og med langt mindre radikale tiltag end dit forslag om nulvækst. Hvis vi altså prioriterer det.

I min verden er nulvækst derimod en utroligt skræmmende tanke. Grundlæggende betyder nulvækst, at vi stopper al nytænkning, al udvikling og al produktivitetsfremgang. Verden går i stå. Og idet vi bliver flere og flere mennesker, så betyder nulvækst i økonomien, at vi alle skal leve for mindre og mindre.

Lad os som tankeeksperiment forestille os, at vi havde haft denne diskussion i 1870. Vi havde stoppet væksten og lavet en radikal omfordeling, som I også foreslår, så alle danskere får samme indkomst. Hvor meget ville de tjene? Svaret er ifølge min kollega Otto Brøns-Petersens beregninger godt 20.000 i nutidskroner per år hver. Det svarer til en femtedel af den nu afskaffede fattigdomsgrænse på 104.000 kr. Samtidig skulle vi også leve med samme niveau af velfærdsydelser som i 1870. Det tror jeg ikke, mange ville ønske.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce