Foto: Magnus Holm
Foto: Magnus Holm

Foto: Magnus Holm

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Statsejet investeringsfond bruger udviklingsmillioner på klimasvineri: Danske skattekroner går til svinefabrikker og oliekraftværker

Udviklingsminister Ulla Tørnæs bør slå fast overfor investeringsfonden IFU, at deres investeringer skal være i overensstemmelse med Paris-aftalen.

Debatindlæg

Siden 2016 har Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) fået over 800 millioner kroner fra den danske udviklingsbistand til at investere i bæredygtig udvikling.

Men i praksis bliver de danske skattekroner blandt andet investeret i svinefabrikker og oliekraftværker. Udviklingsminister Ulla Tørnæs må sikre, at vores bistand bidrager til en grøn omstilling - ikke undergraver den.

IFU er en statsejet institution, der i samarbejde med danske virksomheder investerer i udviklingslande. IFU laver kommercielle investeringer, der skal give afkast, men det skal samtidig være investeringer i projekter, der ikke ville være realiseret uden de ekstra penge fra staten.

Ifølge IFU’s vedtægter er fondens formål »at fremme investeringer, der understøtter bæredygtig udvikling i udviklingslande og bidrager til realiseringen af verdensmålene«.

Det klinger dog hult, når man ser på, hvad IFU faktisk investerer i. Fonden investerer nemlig primært udviklingsbistand i store danske virksomheder, som i mange tilfælde underminerer en bæredygtig udvikling i udviklingslandene.Vi ved allesammen, at tiden er løbet fra fossile brændsler, og FN’s klimapanel kalder til handling for klimaet nu.

Pensionsselskaber trækker deres investeringer ud af olie- og kulbaserede virksomheder og IFU’s svenske pendant, Swedfund, har en klar politik om ikke at investere i fossile brændstoffer.

Alligevel investerer IFU på nuværende tidspunkt i fem oliekraftværker ifølge IFU’s online portefølje. Tre år efter Paris-aftalen, som indebærer en beslutning om, at alle investeringer skal bringes på linje med aftalens mål, har IFU i praksis stadig ingen klimapolitik.

Det er ikke danske svinebønder, der viser vejen ud af klimakrisen. Det er de lokale småbønder

IFU får skattekroner for at gå forrest, men halter langt bagefter.Ud over IFU’s egne investeringer administrerer IFU også et antal fonde. En af dem er Landbrugsinvesteringsfonden, som blev etableret i 2016 for at investere i bæredygtig fødevareproduktion.

Pensionskasser bidrog med 500 millioner kroner, mens staten gav 300 millioner.

Indtil videre er 82 procent af Landbrugsinvesteringsfondens investeringer gået til enorme industrielle svinebrug i Kina, Chile og Sydafrika. Det fremgår af IFU’s online portefølje.

Derudover har fonden for nylig offentliggjort en ny investering i kunstgødning i Indien, hvilket svarer til 14 procent af de investerede midler p.t.

Fremstillingen af kunstgødning er en meget energikrævende proces, som baseres på store mængder af fossil gas. Kunstgødning og intensiv svineproduktion er nogle af de største kilder til udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Globalt står afskovning og landbrug for ca. 25 procent af al udledning af drivhusgasser, og det er særligt kødproduktion og det industrielle landbrug, der belaster klimaet.

Alene svinefoder er årsag til, at enorme skovområder ryddes for at gøre plads til sojadyrkning. Bare i Brasilien optager sojamarker et område, der svarer til mere end syv gange Danmarks areal. Kød og mælkeprodukter lægger beslag på 83 procent af verdens landbrugsarealer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Disse områder kunne bruges mere effektivt til at brødføde verdens befolkning, hvis man i stedet satsede på småbrug og plantebaserede fødevarer.

Det er svært at se, hvordan IFU’s investeringer bidrager til en reel bæredygtig udvikling i udviklingslandene og til realiseringen af FN’s verdensmål, der indebærer hurtig handling for at bekæmpe klimaforandringerne.

Tværtimod er det tydeligt, hvordan danske skattekroner gennem IFU ender med at støtte store, danske virksomheders forretningseventyr i udviklingslandene.Der er gode alternativer til kunstgødning og industriel svineproduktion. I Afrika Kontakt samarbejder vi med den globale bondebevægelse La Via Campesina, der repræsenterer mere end 200 millioner småbønder verden over. Bevægelsen peger på, at lokale småbønder står med svarene på klimakrisen.

Det er småbønder og ikke det industrielle landbrug, der kan brødføde verden på en bæredygtig måde. Og forskningen bakker op: Småbønder i udviklingslande er faktisk ofte mere produktive end storskala-fødevareproduktion. Det viser et studie udarbejdet af Verdensbanken, der kortlægger forskningen på området. Småskala-landbrug brødføder allerede 70 procent af verdens befolkning med 25 procent af ressourcerne.

Lokale småbønder er både bæredygtige og produktive, så hvorfor investerer IFU massivt i industrielt landbrug? Hvorfor går IFU’s investeringer og dele af den danske udviklingsbistand til en lille elite inden for privatsektoren, som let kunne rejse kapital på anden vis?

Man kunne sagtens vælge at støtte den del af privatsektoren i udviklingslande, der har mest brug for det, som eksempelvis småbønderne. Dét vil netop være bæredygtigt.IFU vil beslutte en ny bæredygtighedspolitik i december.

Et udkast til den var i høring i sommer. Paris-aftalen kræver, at investeringer afstemmes med målsætningen om ikke at overstige en temperaturstigning på 1,5 grader, men IFU’s udkast til en ny bæredygtighedspolitik indebærer ikke nogen reel klimapolitik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fossile brændsler bliver ikke nævnt med et eneste ord, og fonden nævner kun, at den er »inspireret« af Paris-aftalen – ikke hvilke implikationer aftalen har for IFU.

Udviklingsministeren udpeger IFU’s bestyrelse og sætter rammerne for fonden. I Afrika Kontakt opfordrer vi derfor udviklingsminister Ulla Tørnæs til at slå fast, at IFU’s investeringer skal være i overensstemmelse med Paris-aftalen, og at det kræver, at støtten til fossile brændsler og industrielt landbrug stoppes.

Vi kan bruge vores udviklingsbistand bedre. Det er ikke danske svinebønder, der viser vejen ud af klimakrisen. Det er de lokale småbønder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce