Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Finn Frandsen
Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Afgående formand: Danmark må skærpe klimaindsatsen i næste årti

Er Danmark på rette vej mod netto-nuludledning i 2050? Det har Klimarådet set på.

Debatindlæg

De seneste måneder har den ene videnskabelige rapport efter den anden understreget klimaproblemets alvor: Det haster med at nedbringe udledningen af drivhusgasser for at undgå, at klimaforandringerne løber løbsk.

Ifølge den seneste rapport fra FN’s klimapanel bliver indsatsen de næste 10 år helt afgørende. Dermed er opgaven for verdens beslutningstagere også givet: Der skal handling til nu og her, hvis vi vil bevare kloden bare nogenlunde, som den ser ud i dag.

Hvis små lande som Danmark skal kunne lægge pres på andre lande for at gøre noget mere, må vi selv gøre en stor indsats for at sænke vores udledning af drivhusgasser. På den baggrund vedtog et enigt Folketing før sommeren, at Danmarks nettoudledning skal være nul i 2050, dvs. at de få udledninger af drivhusgasser, der måtte være i 2050, skal kompenseres af tilsvarende optag gennem f.eks. skovrejsning. Det sætter en tyk streg under, at Danmark forpligter sig til at fuldføre den grønne omstilling inden for få årtier.

Er Danmark så på rette vej mod netto-nuludledning i 2050? Det har Klimarådet set på i en nylig statusrapport om dansk klimapolitik, der bl.a. indregner de forventede effekter af sommerens energiaftale og regeringens nylige klima- og luftudspil.

Med udgangspunkt i regeringens egne tal påpeger rapporten, at tempoet i reduktionen af Danmarks drivhusgasudledninger i det kommende årti forventes at blive sænket til en fjerdedel af reduktionstempoet i indeværende årti.

Konkret ventes drivhusgasudledningerne i gennemsnit at falde med knap 2 mio. tons CO2-ækvivalenter om året fra 2010 til 2020, mens de kun ventes at falde med knap 0,5 mio. tons per år fra 2020 til 2030.

En så kraftig opbremsning af reduktionstempoet er naturligvis bekymrende af mindst to grunde.

For det første betyder den, at tempoet i den danske grønne omstilling skal skrues markant op efter 2030 for at nå 2050-målet om netto-nuludledning, med risiko for, at målet ikke nås.

For det andet peger FN’s klimascenarier som sagt i retning af, at alle verdens lande bør skærpe deres klimapolitiske mål drastisk i de nærmeste årtier for at leve op til Paris-aftalen.

Klimarådet har forholdt sig til den forventede udvikling i Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Klimaministeren har argumenteret for, at disse tal ikke giver det rette billede af, hvad regering og Folketing gør for at nedbringe udledningerne.

Ministeren påpeger, at uden energiaftalen og klimaudspillet var der udsigt til en væsentlig stigning i de danske udledninger. Det skyldes bl.a. de mange nye datacentre, som tilfører Danmark et stort ekstra elforbrug, der i fravær af udbygning med vedvarende energi vil skulle dækkes af kulkraftværker.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ministeren forsvarer altså opbremsningen i reduktionstakten med, at det kræver en indsats at afværge genfødslen af kul i den danske elproduktion, hvorfor kræfterne ikke rækker til at fastholde tidligere tiders tempo i reduktionen af de danske drivhusgasudledninger.

Klimarådet har forholdt sig til den forventede udvikling i Danmarks samlede drivhusgasudledninger. Klimaministeren har argumenteret for, at disse tal ikke giver det rette billede af, hvad regering og Folketing gør for at nedbringe udledningerne

Det er selvfølgelig godt, at energiaftalen afbøder et øget forbrug af kul, som ville have ført til øgede drivhusgasudledninger, men det ændrer ikke på, at tempoet i reduktionen af Danmarks udledninger ser ud til at falde markant frem mod 2030 set i forhold til indeværende årti. Dertil kommer, at politikerne selv har været med til at fremme et øget elforbrug ved at afskaffe PSO-afgiften på el.

Klimaministeren kritiserer også Klimarådet for at overse, at vi i dette årti høster alle de lavthængende frugter i klimaindsatsen, og at vi nu står over for en sværere fase i omstillingen. Det er rigtigt, at Danmark hidtil har fokuseret på at udfase en stor del af de fossile brændsler i el- og fjernvarmeproduktionen og erstatte dem med biomasse, vind og sol, hvorimod vi ikke har gjort meget for at omstille transporten og landbruget. Derfor kan det godt blive sværere at opretholde det historiske tempo i reduktionen af udledningerne.

Det ændrer dog ikke på nødvendigheden af at sænke udledningerne, og hvis vi skal nå i mål, skal Danmark i gang med at omstille de resterende sektorer som transport og landbrug.

Klimarådet har anvist en række omkostningseffektive omstillingselementer, hvor man kunne tage fat. Det gælder f.eks. energirenovering af bygninger, biogas i den tunge transport, udtagning af kulstofrige jorde i landbruget og mange flere. Alle disse elementer hjælper os på vejen mod netto-nuludledning i 2050.

Det gør regeringens forslag om at bruge omkring halvanden mia. kr. på at annullere salg af CO2-kvoter derimod ikke. Danmark kan opfylde en del af vores klimaforpligtelse over for EU ved at annullere salg af op til 8 mio. tons CO2-kvoter frem mod 2030, men det vil blot udskyde en del af de nødvendige indenlandske reduktioner til efter 2030.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Endvidere viser Klimarådets beregninger, at annullering af CO2-kvoter kun vil have en meget lille effekt på de faktiske udledninger på denne side af 2030, fordi der allerede er et meget stort overskud af kvoter i omløb.

Danmark må skærpe klimaindsatsen i næste årti. Klimaet kan ikke vente på, at vi sænker tempoet i den grønne omstilling.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce