0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Brev fra britisk professor: Kære venner, hjælp os med at droppe Brexit

Den eneste gode udgang på dramaet i Storbritannien er, at der ikke bliver noget Brexit.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tim Ireland/AP
Arkivfoto: Tim Ireland/AP

På lang sigt vil Brexit skabe et åbent britisk sår, som vil skade og svække unionens krop, skriver kommentator og professor i Europastudier ved Oxford Universitet.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære europæiske venner

Vi nærmeros med hastige skridt et afgørende øjeblik i dramaet om Storbritanniens udtræden af EU. Men hvor utroligt det end måtte lyde, er der nu en reel chance for, at briterne skal stemme ved en ny folkeafstemning om fortsat medlemskab af unionen. Det ville give et utroligt skub til hele efterkrigstidens projekt med at opbygge et bedre Europa.

Hvis det skal lykkes, får vi brug for lidt hjælp fra vores venner.

Jeg forstår udmærket, at mange europæere bare vil have det overstået og have Storbritannien ud ad døren. I 900 dage har vi nu været vidner til, hvordan den britiske regering enten ikke var i stand til at gøre sin stilling i forhandlingerne klar eller stillede urealistiske krav eller, som i denne uge, ikke har kunnet få parlamentet til at godkende den aftale, den har forhandlet på plads.

Den mulighed, der lidt efter lidt vinder størst tilslutning blandt parlamentarikerne, er en ny folkeafstemning

Indrømmet, hvis man hjælper den britiske regering i mål, vil det på kort sigt skabe en form for klarhed og give EU mulighed for at vende tilbage til andre sager. Men på lang sigt vil Brexit skabe et åbent britisk sår, som vil skade og svække unionens krop.

Såret ville begynde at åbne sig kort efter B-dag, 29. marts 2019. Storbritannien ville så blive tvunget til at gå i realitetsforhandlinger om landets fremtidige forhold til EU ud fra en uklar og ikke-bindende forhandlingsposition. Disse forhandlinger ville stå på i årevis og være meget svære. Inden længe ville Brexit-fortalernes falske løfter blive udstillet.

For ikke selv at skulle påtage sig ansvaret ville tilhængerne af udtræden og Storbritanniens EU-skeptiske presse (der mildest talt ikke er meget nøjeregnende med sandheden) beskylde ’europæerne’ og navnlig franskmændene for at have forårsaget landets ulykke. Det sidste har briterne gjort i de sidste 700 år.

Den eneste gode udgang på dramaet er derfor, at der ikke bliver noget Brexit.

Chancerne – eller det, Theresa May så charmerende kalder »risikoen for, at der ikke bliver et Brexit« – er vokset i løbet af de seneste uger. Hvor den nationalistiske populisme i andre lande har svækket den demokratiske proces alvorligt, fungerer demokratiet i Storbritannien. I den senere tid har jeg tilbragt meget tid i selskab med britiske parlamentarikere og ved selvsyn konstateret, hvor alvorligt de tager deres rolle som folkevalgte repræsentanter på et alvorligt tidspunkt.

Resultatet heraf er, at alle parlamenters moder er i færd med at tage styringen tilbage. Ingen ved, hvad der kommer ud af parlamentets ofte uigennemsigtige og melodramatiske arbejde. En ny premierminister? Et nyt valg? En afstemning, der gør en ’udvidet Norge-model’ (britisk medlemskab af Efta og dermed Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS, plus en toldunion) til en del af en politisk erklæring om en fremtidig rammeaftale?