Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
På lang sigt vil Brexit skabe et åbent britisk sår, som vil skade og svække unionens krop, skriver kommentator og professor i Europastudier ved Oxford Universitet.
Arkivfoto: Tim Ireland/AP

På lang sigt vil Brexit skabe et åbent britisk sår, som vil skade og svække unionens krop, skriver kommentator og professor i Europastudier ved Oxford Universitet.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Brev fra britisk professor: Kære venner, hjælp os med at droppe Brexit

Den eneste gode udgang på dramaet i Storbritannien er, at der ikke bliver noget Brexit.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kære europæiske venner

Vi nærmeros med hastige skridt et afgørende øjeblik i dramaet om Storbritanniens udtræden af EU. Men hvor utroligt det end måtte lyde, er der nu en reel chance for, at briterne skal stemme ved en ny folkeafstemning om fortsat medlemskab af unionen. Det ville give et utroligt skub til hele efterkrigstidens projekt med at opbygge et bedre Europa.

Hvis det skal lykkes, får vi brug for lidt hjælp fra vores venner.

Jeg forstår udmærket, at mange europæere bare vil have det overstået og have Storbritannien ud ad døren. I 900 dage har vi nu været vidner til, hvordan den britiske regering enten ikke var i stand til at gøre sin stilling i forhandlingerne klar eller stillede urealistiske krav eller, som i denne uge, ikke har kunnet få parlamentet til at godkende den aftale, den har forhandlet på plads.

Den mulighed, der lidt efter lidt vinder størst tilslutning blandt parlamentarikerne, er en ny folkeafstemning

Indrømmet, hvis man hjælper den britiske regering i mål, vil det på kort sigt skabe en form for klarhed og give EU mulighed for at vende tilbage til andre sager. Men på lang sigt vil Brexit skabe et åbent britisk sår, som vil skade og svække unionens krop.

Såret ville begynde at åbne sig kort efter B-dag, 29. marts 2019. Storbritannien ville så blive tvunget til at gå i realitetsforhandlinger om landets fremtidige forhold til EU ud fra en uklar og ikke-bindende forhandlingsposition. Disse forhandlinger ville stå på i årevis og være meget svære. Inden længe ville Brexit-fortalernes falske løfter blive udstillet.

For ikke selv at skulle påtage sig ansvaret ville tilhængerne af udtræden og Storbritanniens EU-skeptiske presse (der mildest talt ikke er meget nøjeregnende med sandheden) beskylde ’europæerne’ og navnlig franskmændene for at have forårsaget landets ulykke. Det sidste har briterne gjort i de sidste 700 år.

Den eneste gode udgang på dramaet er derfor, at der ikke bliver noget Brexit.

Chancerne – eller det, Theresa May så charmerende kalder »risikoen for, at der ikke bliver et Brexit« – er vokset i løbet af de seneste uger. Hvor den nationalistiske populisme i andre lande har svækket den demokratiske proces alvorligt, fungerer demokratiet i Storbritannien. I den senere tid har jeg tilbragt meget tid i selskab med britiske parlamentarikere og ved selvsyn konstateret, hvor alvorligt de tager deres rolle som folkevalgte repræsentanter på et alvorligt tidspunkt.

Resultatet heraf er, at alle parlamenters moder er i færd med at tage styringen tilbage. Ingen ved, hvad der kommer ud af parlamentets ofte uigennemsigtige og melodramatiske arbejde. En ny premierminister? Et nyt valg? En afstemning, der gør en ’udvidet Norge-model’ (britisk medlemskab af Efta og dermed Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS, plus en toldunion) til en del af en politisk erklæring om en fremtidig rammeaftale?

Alt er muligt. Intet er sikkert – bortset fra at vi har udsigt til endnu flere uger med turbulens, røg og forvirring. Men den mulighed, der lidt efter lidt vinder størst tilslutning blandt parlamentarikerne, er en ny folkeafstemning.

Vi beder jer kun om én ting, kære venner: Et klart, simpelt, positivt og uforbeholdent budskab: Vi synes, I skal blive!

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er latterligt at antyde, at det ville være udemokratisk, hvis Storbritanniens suveræne parlament igen lagde spørgsmålet ud til befolkningen. Det er ikke latterligt at antyde, at en sådan folkeafstemning kunne vække vrede og splid. Men man er nødt til at veje de kortsigtede risici i form af vrede og splid op mod de langsigtede risici for både Storbritannien og Europa.

Vi kan selvfølgelig tabe folkeafstemningen igen. Men selv i det tilfælde ville landet ikke være dårligere stillet, end det er i forvejen, ja formentlig bedre: Ingen ville så kunne hævde, at befolkningen ikke vidste, hvad den stemte om.

Hvis og når parlamentet stemmer for en ny folkeafstemning, får vi brug for en lille hånd fra vores partnere i EU. Artikel 50 (om et medlemslands udtrædelse af unionen, red.) skal forlænges nogle måneder.

Ifølge en rapport fra forfatningseksperter fra University College London kan en folkeafstemning afvikles på forsvarlig vis i løbet af 24 uger. Det taler for en udsættelse af artikel 50 til sommeren 2019 og indebærer, at man skal forholde sig til det delikate spørgsmål om en eventuel britisk deltagelse i valget til Europa-Parlamentet sidst i maj.

Denne uges kendelse fra EU-Domstolen slår fast, at skulle Storbritannien stemme for fortsat medlemskab af EU, ville landet unilateralt kunne tilbagekalde artikel 50 og forblive medlem af EU på de nuværende betingelser. Så ud over en udsættelse af artikel 50 og en beslutning om valget til Europa-Parlamentet beder vi jer kun om én ting, kære venner: Et klart, simpelt, positivt og uforbeholdent budskab: Vi synes, I skal blive!

Hvis I mener, at Storbritannien skal være med til at deltage i opbygningen af et stærkere Europa i en farlig verden. Hvis I hylder ethvert slag, der tilføjes de nationalistiske populisters mørke kræfter. Hvis Englands, Skotlands, Wales’ og Irlands individuelle og samlede bidrag til Europa i århundredernes løb betyder noget for jer.

Hvis I værdsætter Storbritanniens indsats for Europas frihed under Anden Verdenskrig, for Vesteuropas genopbygning efter krigen, for, at Østeuropa kunne kaste de kommunistiske diktaturers åg af sig – så giv os denne chance.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når I hjælper Storbritannien, hjælper I også Europa.

Tak.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden