0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Czarek Sokolowski/AP
Foto: Czarek Sokolowski/AP

Topforhandlere på FN’s klimakonference COP24 gik på scenen, da aftaleteksten lørdag var i hus. Ifølge Charlotte Fischer er teksten komplet uforståelig for almindelige borgere.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


»Hva' pokker bilder de sig ind i Katowice?«: Aftaleteksten fra klimatopmødet er komplet uforståelig

Uendelige guirlander af diplomatkoder læsset til med krydsreferencer, paragraffer og dokumenter, som ingen normaleksistens kender. Er politikerne bange for, vi læser med?

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Søndag forlød det, at verden var nået frem til en ny klimaaftale i Katowice i Polen. Armene i vejret. Især i betragtning af, at klodens klogeste klimaeksperter kort forinden havde skruet uhørt op for advarslerne med et dystert budskab om, at verden har små 12 år til at undgå klimakatastrofen.

Selvfølgelig skulle jeg da læse teksten. Se med egne øjne, om vores ledere var nået frem til noget fornuftigt, der kan give os alle troen på fremtiden.

Det blev en slem oplevelse.

Borgerne er på disse topmøder øjensynligt en by på Mars


Først kunne jeg ikke finde teksten. Googlede mig halvt ihjel. Fandt hjemmesiden, der huser det polske klimatopmøde. Scrollede ad ørkesløse baner med tørt klingende dokumenter med uransagelige titler. Gav op. Pludselig usikker på, om der mon overhovedet lå en færdig tekst.

Jeg kontaktede en god ven, der tilfældigvis er ekspert i klimatopmøder. Han sendte linket.

Næste chok.

133 sider med komplet ubegribeligt kaudervælsk. Uendelige guirlander af diplomatkoder læsset til med krydsreferencer, paragraffer og dokumenter, som ingen normaleksistens kender. Papiret var bygget op lige så folkefjendsk, som man kender det fra EU: med alverdens indledende konstateringer, taksigelser og bekræftelser, alt imens pointen fortaber sig i tågerne. Alenlange sætninger – kun overgået af sagførere fra efterkrigstiden.

Den her f.eks. er bare standard:

»Recalling, in particular, decision 1/CP.21, paragraph 91, in which the Ad Hoc Working Group on the Paris Agreement was requested to develop recommendations for modalities, procedures and guidelines in accordance with Article 13, paragraph 13, of the Paris Agreement, and to define the year of their first and subsequent review and update, as appropriate, at regular intervals, for consideration by the Conference of the Parties at its twenty-fourth session with a view to forwarding them to the Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement for consideration and adoption at its first session«.

Historisk har der været en tendens til systematisk at negligere og skrive borgerne ud af klimaligningen

Borgerne er på disse topmøder øjensynligt en by på Mars. Som om det rager os borgere, hvad der aftales på de bonede gulve. Tænk, en arrogance. Det gælder sgu os, vores liv, vores fremtid!

På den anden side er arrogancen ikke ny. Historisk har der været en tendens til systematisk at negligere og skrive borgerne ud af klimaligningen. Vi, borgerne, skal helst ikke generes, synes tanken måske snarere at være. Er det mon af bar angst for, at det skal gå op for os almindelige mennesker, at vores ledere er langt fra at levere en løsning? Eller måske ud fra et patriarkalsk hensyn til almindelige menneskers sjæleliv? Borgerne skulle nødig blive nervøse. I givet fald en bad joke af et hensyn.

For klimaet rager borgerne. Kloden tripper. Og uden borgerne på tåspidserne vil den grønne omstilling krabbe sig af sted. Som nu. Uden borgerne massivt om bord vil politikerne ikke turde – og de ambitiøse ikke blive valgt. Og ditto virksomheder vil strande med deres varer og gode bestræbelser.

Uden borgerne vil vi i min branche være helt bogstaveligt på spanden. Så kan vi glemme alt om cirkulær økonomi og genanvendelse af affaldets mange ressourcer.

Borgerne er kort sagt nøglen til klodens fremtid. Så hva’ pokker bilder de sig alle sammen ind i Katowice?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.