Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Gallerierne har over en tre-årig periode haft 202 mandlige udstillere, mens blot 89 kvinder er blevet udstillet, skriver Franciska Rosenkilde. Arkivfoto fra ARoS.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kulturborgmester: God kunst kender ikke kønnet

Kvindelige kunstnere har længere vej til succes end deres mandlige kolleger, men målrettede indsatser kan skabe en mere ligevægtig fordeling.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er efterhånden slået godt og grundigt fast: Hvis du skal slå igennem som kunstner, skal du helst være mand. Kvinder har nemlig langt sværere ved at få succes som kunstnere end mænd.

Det kommer blandt andet til udtryk, ved at kvinder har langt sværere ved at få udstillet værker på landets største gallerier, end mænd har. Det viser en optælling foretaget af Fagbladet Billedkunstneren, der har sat Danmarks 15 største gallerier under lup fra 2015 til 2018.

Gallerierne har samlet set haft 202 mandlige udstillere, mens blot 89 kvinder er blevet udstillet. Det er over dobbelt så mange mænd, på trods af at der bliver uddannet cirka lige mange mænd og kvinder på akademiet.

Et argument for, at det hænger sådan sammen, er, at kvaliteten af mændenes værker er højere. Men kan det virkelig passe? Nej, selvfølgelig ikke. Den kønslige ubalance er snarere resultatet af den strukturelle ulighed, der hersker mellem kønnene i vores samfund.



Den Frie Udstillings Bygning i København har netop været aktuel med Kunstnernes Efterårsudstilling – en censureret udstilling, hvor kunstnerens identitet er begrænset til et journalnummer. Ingen navne eller andre kønsmarkører er dermed knyttet til kunstværkerne.

Udstillingen har kørt årligt siden år 1900, og censureringen har gennem årene skabt stor debat. I år er det interessant, at 80 procent af de endeligt udvalgte værker var lavet af kvinder, selvom kun 61 procent af de indsendte værker kom fra kvinder.

Kunstnernes Efterårsudstilling viser med al tydelighed, at overvægten af mandlige kunstnere ikke skyldes, at kvaliteten af deres kunst er bedre end kvinders, men at der hersker et forstokket strukturelt kønsproblem i dansk billedkunst, som vi bliver nødt til at gøre op med.


Samme strukturelle ligestillingsproblem findes desværre også andre steder i kulturlivet. For eksempel på den danske musikscene. På Northside var kun 12 procent af artisterne på dette års program kvinder. På Tinderbox var tallet 7 procent. Og i 2017 formåede Grøn Koncert at have præcis 0 kvinder på plakaten.

Det skyldes naturligvis ikke, at der ikke findes kvindelige artister, der kan og vil stå på landets festivalscener. Det er derimod resultatet af en konstant reproduktion af strukturel ulighed mellem kønnene. Den kvindelige underrepræsentation i kunsten og kulturen er ren diskrimination samt en mangelfuld gengivelse af virkeligheden og derved på sigt også af historien.

De strukturelle udfordringer starter allerede i barnelivet, både i familien og i daginstitutionerne. Vi møder børn kønsstereotypt og videreformidler ulighedsskabende forestillinger om henholdsvis mænd og kvinders egenskaber.

Vi er et samfund med en enorm kønsopdelt kulturhistorisk bagage, og derfor kan vi alle sammen stadig falde i den kønsstereotype gryde, hvilket ofte dømmer piger på deres udseende og drenge på deres evner. Det kommer til udtryk i blandt andet kønsfordelingen i kunstlivet.

Heldigvis viser erfaringer os, at vi kan gøre noget ved disse kønsskævheder alene ved at være opmærksomme på dem og arbejde målrettet med dem.

Roskilde Festival og Heartland har løftet andelen af kvinder på plakaten til henholdsvis 27 procent og 24 procent. Og den spanske Primavera Festival annoncerede i starten af december, at de i 2019 vil overlade scenen til lige dele mænd og kvinder. Det er altså muligt.

Samme erfaringer har Billedkunstudvalget, der indkøber kunst på vegne af Københavns Kommune. Alene ved at opprioritere kunst lavet af kvinder er udvalget siden 2014 gået fra i overvejende grad at købe kunst af mandlige kunstnere til nu gennem flere år at have en lige kønsmæssige repræsentation.

At arbejde målrettet med problemet kan altså rykke os noget af vejen. For mig at se er der dog ingen tvivl om, at vi også må gå mere radikalt til værks, hvis vi virkelig agter at ændre årsagen til problemerne. Vi kommer ikke til at skabe reelle lige muligheder, hvis vi ikke anfægter de bagvedliggende strukturelle barrierer.


Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De klassiske kønsroller er stadig dominerende i de danske hjem. Eksempelvis er det kvinderne, der i gennemsnit tager cirka 90 procent af barslen modsat mænds cirka 10 procent. Samtidig står kvinderne stadig for langt den største del af husholdningsarbejdet. Det påvirker naturligvis identitetsforståelsen, karrieremulighederne og ikke mindst samfundets forventninger.

Roden til ulighed findes altså i vores reproduktion af kulturelle stereotyper. Dem nedbryder vi blandt andet ved at fokusere på, hvad kvinder er i stand til. Derfor skal der også lyde ros herfra til Forbrændingen i Albertslund for kun at have kvinder på plakaten i 2019. Det giver kvinder muligheder, de ellers ikke ville få, og viser samtidig, hvor mangelfuldt billedet er, når kun halvdelen af befolkningen er repræsenteret.

At give kvinder en nemmere vej ind i en verden, som strukturelt er imod dem, er kun fair. Og så kan man jo glæde sig over, at vi kvinder ikke ønsker hævn. Blot lige muligheder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden