Jeg har et usentimentalt forhold til dyr. Ganske som landbrugs- og fødevareminister Jakob Ellemann Jensen (V) for nylig i forbifarten fik meddelt sig til en kolerisk, vegansk demonstrant, elsker også jeg bacon. Og flæskesteg og medister og skinke og sylte og rullepølse og blodpølse og æbleflæsk og frikadeller og leverpostej.
Jeg afskyr veganske ekstremister, som med deres bimlende proportionsforvrængede paralleldragninger imellem kødspisere og pædofile eller med deres massepsykotiske fællesgråd ved dyretransporter gør det alt for nemt og bekvemt at negligere debatten om dyrevelfærd som et cirkustelt fuld af jubelidioter.
Men jeg vil næsten hellere stedes til hvile med en boltpistol eller – som Lise Nørgaard engang udtalte, at hun forestillede sig helvede – høre tyske lieder på repeat dag og nat til mine dages ende, end jeg vil være med til økonomisk at holde hånden under burgrise-industrien. Konventionel dansk griseproduktion er en kædereaktion af tortur og mishandling af højt intelligente dyr, og der findes for oplyste mennesker ingen etisk forsvarlig undskyldning for at købe produkter derfra. Hvis man ikke vil betale prisen for anstændigt produceret kød, må man spise rugbrød og gulerødder.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar