For nogle år siden sad jeg til møde i min daværende bank. Jeg var havnet der, fordi mine forældre engang havde startet en børneopsparing i den lokale bank, der så blev købt af en større, der så fusionerede med en anden, der så tog navneforandring til en tredje. Den bankhistorie kender vist de fleste.
Mangeårig trofast kunde altså og nu i gang med det årlige investeringstjek med en flot PowerPoint-præsentation og en masse ord til at berolige mig med, at mine investeringer bestemt havde givet det forventede afkast taget verdensøkonomiens og verdenspolitikkens udvikling i ed og in mente.
»Hvad tænker du selv om det afkast?«, spurgte min unge investeringsrådgiver.
Et snedigt spørgsmål, som han allerede kendte svaret på: »Ja, I ved jo, at jeg ikke følger meget med i kurs- og renteudviklingen og ikke har så meget forstand på det her, men overlader det trygt til jer«.
Havde han spurgt ind til min mening om Dow Jones, ville jeg have svaret, at jeg vist ikke fik set hans sidste film.
»Jamen, du er en helt normal kunde. Sådan har de fleste af vores kunder det også«, kom det trøstende svar omgående.
Griske bankdirektører har spist kreditten: Befolkningen regner ikke bankerne for at være et hak bedre end for ti år sidenOg næste spørgsmål var ikke mindre drilsk: »Hvordan tror du, renteudviklingen bliver det kommende år?«.
»Øh, det tror jeg ikke, jeg tør sige noget om«.
»Nej, kunne jeg forudsige renten, sad jeg skam heller ikke her, ha, ha, ha«, kom replikken, som jeg selvfølgelig lo med på.
Således opmuntret til at investere i japanske aktier, fordi banken mente, at der her ville ske en positiv udvikling, gik jeg fra mødet med følelsen af at være tæt på en nyttig idiot, som banken kunne køre rundt med.
Jeg bliver aldrig en succesfuld daytrader, og livet er i øvrigt for kort til at skulle sætte sig ind i alt det, man ikke interesserer sig for. Så hvorfor ikke lade dem gøre det, de er bedst til. Som et kendt slogan fra en kendt dansk bank lød engang. At det så senere skulle vise sig at være hvidvaskning, er en anden historie.
Jeg har siden skiftet bank, og det gik faktisk rimeligt let. Når jeg har fortalt mine omgivelser, at jeg har flyttet de frie midler af min pensionsformue og mine private pensionsordninger over i lutter bæredygtige investeringer, er jeg blevet mødt med: »Respekt for dit valg, Hans Jørgen. Godt, der findes idealister som dig, der vil sætte penge til«.
Men nu kommer der en vigtig pointe: Min nye investeringsrådgiver i min nye bank blev på vores sidste møde netop udfordret med ovenstående udsagn. Og så viste han mig en graf. Den dækkede den periode, hvor jeg har investeret bæredygtigt og etisk. Fra midt 2013 til midt 2018. Jeg spærrede sandelig øjnene op: Begge mine største investeringsporteføljer lå højere i afkast end blandt andet Nordea Invest og Jyske Invest. Endda overbevisende højere. Og jeg er en forsigtig mand. Min investeringsprofil er lavrisiko.
Kvinden bag doughnut-økonomi: Det skræmmer mig, at mange økonomer tror, at økonomi er en værdineutral videnskabJeg køber ikke pensionsselskabernes argument om, at de er sat i verden for at give kunderne det størst mulige afkast uanset hvad. Jeg har en mindre pension stående i en mindre pensionskasse, som netop er blevet udfordret af kunderne. ’Stop så med de sorte investeringer i olie, kul og tjæresand!’. Det holdt hårdt. Meget hårdt. Men i dag praler selv samme pensionskasse med, at de er blevet grønne. Kun fordi kunderne pressede på og stillede krav.
FN’s tidligere klimachef, Christiana Figueres, sagde i 2017: »What we finance in the next five years determines what the world will look like in the coming 300 years«. Hun er arkitekten bag FN’s mange klimakonferencer, kulminerende med Paris-aftalen i 2015.
Er det ikke ved at være på høje tid, at vi viser lige så stor ansvarlighed i vores investeringer, som når vi skal træffe vores valg af gulerødder og mælk i dagligdagen?
Jeg snakker også afkast med min nye rådgiver. Selvfølgelig. Og om renteudviklingen. Men det er langt mere spændende og perspektivrigt at diskutere, om mine penge skal bruges til at låne penge til små, danske virksomheder som en økologisk frisør, et mere bæredygtigt kystfiskeri i Jammerbugten, et reparationsværksted for gamle husholdningsmaskiner eller et socialt opholdssted.
Eller om det skal være mikrolån i tredjeverdenslande. De er solide betalere og sætter ting i gang, der sætter andet i gang. Der er foreløbig over 20 millioner af dem. 82 procent af dem er kvinder.
Eller om det skal være til etableringen af vindmølleparker og solcelleanlæg rundt omkring i verden til at nedbringe vores CO2-aftryk og levere grøn energi til blandt andet vores elbiler.
Aktierne hopper og danser – spekulanterne hopper og danser medEller om det skal være i virksomheder, som både er økonomisk og miljømæssigt sunde og udviser social ansvarlighed. Det udelukker f.eks. investeringer i foretagender, som er taget i korruption og lovovertrædelser, har forurenet, lavet dyreforsøg eller genmanipuleret.
Eller om det skal være i bæredygtighed inden for fødevareproduktion, landbrug, transport, cirkulær økonomi, social integration og sundhed.
Hvor det før var en ensidig snak om afkast, handler det nu mest om gennemsigtighed og etik. Jeg betaler gerne fem kroner mere for en vare, for at virksomhederne opfører sig ordentligt.
For mig peger det langt mere fremad og er langt sjovere, at jeg ikke længere skal lægge øre til sort snak og lægge penge til sorte investeringer. Jeg ved nu, hvad mine penge laver, når jeg ikke bruger dem.
Måske er mine børn og børnebørn ikke så interesserede i, hvad de skal arve efter mig, men i stedet hvad det er for en Jord, de skal arve efter min generation.
fortsæt med at læse
Aktierne hopper og danser – spekulanterne hopper og danser med
-
Enhedslisten: Bankerne er gået fuldkommen amok i grådighed og lovløshed. Det er på tide med en National Offentlig Bank
-
Griske bankdirektører har spist kreditten: Befolkningen regner ikke bankerne for at være et hak bedre end for ti år siden
-
Kvinden bag doughnut-økonomi: Det skræmmer mig, at mange økonomer tror, at økonomi er en værdineutral videnskab
