I går var det tirsdag. Sådan en helt almindelig en af slagsen, der egentlig burde tages på rutinen.
Men som mor til et enkelt barn i skolealderen kræver det, at jeg orienterer mig i tre digitale systemer på daglig basis. Forældreintra for skoledagen, KBH Forældre for fritidshjemmet og Holdsport for håndboldtræningen. Der er emneuge i skolen, en telefon, der er i stykker på fritidshjemmet, og en videooptagelse, der kræver tilladelse i håndboldklubben.
Men det var en helt almindelig tirsdag, helt uden de mange arrangementer, der præger tiden omkring jul, skolestart, påske, halloween, fastelavn, skoleafslutning og så fremdeles.
Nu foreslår regeringens stresspanel så at lukke forældreintra og aflyse den planlagte efterfølger, Aula. Som ventet er forslaget mødt med kritik fra flere sider – inklusive undervisningsministeren, der ellers er en af initiativtagerne til Stresspanelet.
Flere steder har kritikken endda en lettere hånlig undertone, for kan det nu virkelig være rigtigt, at Forældreintra er kilden til den danske stressepidemi?
Regeringens stresspanel vil lukke ForældreintraDet er svært at vurdere stresspanelets arbejde samlet, når forslagene offentliggøres et lille stykke ad gangen. Men personligt er jeg faktisk positivt overrasket!
Stresspanelets sammensætning har jo fra starten været med kraftigt bias af folk, der arbejder med digitale medier og individuelle handlemønstre og i mindre grad de virksomheder og faglige organisationer, der beskæftiger sig med ledelse og arbejdsmarkedet.
Den sammensætning kan man med rette undre sig over, men i den kontekst må det være forventeligt, at det netop er vores digitale forbrug, Stresspanelet sætter fokus på.
Jeg synes faktisk, at Stresspanelet fokuserer på det helt rigtige i den kontekst. Det er positivt at rette fokus mod de strukturelle rammer, som regering og kommuner kan påvirke, frem for at fokusere på individniveau. Og skolernes forældreintra er jo systemer, der i praksis er obligatoriske for de mange af os med børn i skolealderen. Og som de færreste faktisk har lyst til at bruge.
Stress er en belastningsreaktion, som alle mennesker kan rammes af, når belastningen overstiger kompetencer og mulighed for restitution. Alt for mange mennesker har et helbredstruende stressniveau, og vi har som samfund voldsomme udgifter til stressepidemien. Det er derfor sund fornuft, at man husker at vurdere, om obligatoriske systemer som Forældreintra rent faktisk afhjælper et problem.
Problemet med Forældreintra er, at der for det første er informationsforurening, som formand Anette Prehn siger. Der er alt for meget information, og den er ikke altid relevant. Vigtig information kommer ofte med kort varsel – til gengæld kommer notifikationerne meget tilfældigt. Nogle gange dage efter – nogle gange adskillige notifikationer over flere måneder.
Har man flere børn, er Forældreintra endnu mere uoverskueligt, og sidder man eksempelvis i skolebestyrelsen, skal man tilgå en hel særlig version af Forældreintra.
Måske skulle vi voksne på Forældreintra prøve at efterleve de regler, vi konstant sætter op for vores børnSystemer som Forældreintra og Aula er designet oppefra og ned. De er ikke drevet af brugerbehov og opleves derfor sjældent som en lettelse for brugerne. Tværtimod øger de i mange tilfælde kompleksiteten og er svære at melde sig ud af.
Derfor er det rigtigt og vigtigt, at vi oppefra tager et kritisk blik på de systemer, vi gør obligatoriske: Løser de udfordringer for brugerne, og gør de det uden at øge stressbelastningen unødigt?
Hvis ikke vi kan svare entydigt ja til det, må det være helt på sin plads at gentænke løsningen.
Det er rigtig set af panelet, at det vil være en lettelse at kunne holde tirsdag uden at skulle være orienteret i tre tunge systemer!
Jeg glæder mig til at se de resterende 11 forslag og krydser fingre for, at de fortsat holder fokus på de strukturelle rammer og forhåbentlig også på vores arbejdsmarked.
fortsæt med at læse
