Forestil dig, at du får en sms mandag morgen om, hvor du skal møde ind på job. Du ved ikke, hvilket arbejde du skal udføre. Til frokost sidder du mutters alene i kantinen, fordi du ikke har lært nogen at kende om formiddagen. Der skulle du bruge tid på at finde en pc osv. Måske får du lavet et meningsfuldt stykke arbejde om eftermiddagen. Hvem ved? Det lyder helt absurd, hvis vi som voksne blev tilbudt sådan et arbejdsliv: at skulle starte forfra hver dag to uger af sommerferien.
Kære Mai Mercado, kære Frank Jensen, kære Jesper Christensen, kære politikere! Vil I ikke tage vores børns opvækst seriøst?
Men det er en hverdag, politikerne i Københavns Kommune ikke er blege for at tilbyde vores små poder. Københavns Kommunes daginstitutioner står nemlig over for store besparelser. Hver anden institution er eksempelvis nødt til at indføre tvungne lukkeuger i sommerferien for at få enderne til at mødes i det økonomiske puslespil, kommunen stiller dem over for. Har vi som forældre ikke fri, kan vores børn komme i nødinstitution. Er det virkelig det bedste, vi kan tilbyde vores børn?
Det sker, selv om kommunen har testet og forkastet selvsamme ordning i 2011. Et 4-årigt barn kan gudskelov ikke sætte ord på, hvordan det er at være kastebold i et politisk spil, hvor valgløfter og handlinger ikke nødvendigvis stemmer overens. De sætter heller ikke kryds ved kommunal- og folketingsvalg. Heldigvis, fristes man til at sige.
Fakta er, at 78 procent af de adspurgte kommunalpolitikere, der stillede op til kommunalvalget forrige efterår, var utilfredse eller meget utilfredse med normeringen i daginstitutionerne, viser tal fra Københavns Forældreorganisation, KFO. Ja Socialdemokratiet gik endda ifølge Landsforeningen for Socialpædagogers kandidattest 2017 til valg på at få tilført penge til vuggestuer og børneområdet.
Alligevel var politikerne ikke engang halvvejs inde i valgperioden, før en bredere kreds bestående af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative, DF og Liberal Alliance har givet kommunens børne- og ungeområde en økonomisk spændetrøje på – bl.a. realiseret som tvungen lukkedage i sommerferien. En løsning, 87 procent af de kommunale politikere i øvrigt var direkte imod før valget, ifølge KFO’s rundspørge.
At vores børn får et pusterum fra institutionslivet, er ikke nødvendigvis dårligt. Men kan besparelsen ikke findes, gør det indhug på de budgetter, som er tiltænkt pædagoger. Ildsjæle, som lægger blod, sved og tårer i, at vores unger får den tryggeste, sjoveste og mest lærerige hverdag. Og det gør ondt. På børn, forældre og samfund.
For forskning fra bl.a. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – viser, at de første år af vores ungers liv er altafgørende for, hvordan de klarer sig som voksne. Det er trygge voksenrelationer og nærvær, som gør forskellen. Færre pædagoger vil uden tvivl være lig med mindre nærvær og tryghed. Det er bekymrende, at man fra politisk hold, nationalt og kommunalt, ikke gør alt, hvad man kan, for at give de yngste borgere de tryggeste rammer og prioriterer at investere i fremtiden. Ikke kun med ord, mens også med kolde kontanter.
Så kære Mai Mercado, kære Frank Jensen, kære Jesper Christensen, kære politikere! Vil I ikke tage vores børns opvækst seriøst? Hvis vi som forældre skal score højt på fleksibilitet og performance til MUS, kan vi løfte sløret for en hemmelighed: Det kræver, vi trygt kan sende vores børn af sted i en institution, hvor der er tid og overskud til at skabe en meningsfuld dag, hvor der er hjerterum, og hvor man får mulighed for at tage den pædagogiske praksis seriøst. Hvor det ikke bare er ren overlevelse.
Skriv kommentar