Du banker på døren i et typisk dansk lønmodtagerkvarter i Kolding, Kalundborg eller Kastrup. I døren står Bettina, der arbejder som pædagog i en børnehave, og Martin, der har et skifteholdsarbejde på en produktionsvirksomhed. De har to børn, Marie og Kristian, der går i den lokale folkeskole. De spiller fodbold og håndbold. Familien tager på ferie et par gange om året og bruger gerne fredag aften foran fjernsynet.
En ganske typisk dansk familie – også politisk. Mor har stemt Socialdemokratiet hele sit liv. Far har tidligere stemt S, men DF de seneste tre-fire folketingsvalg. Et typisk billede i Danmark. S-vælgere og DF-vælgere lever sammen side om side. De skal få hverdagen til at fungere som familie, venner eller kollegaer.
I speltsegmentet er forståelsen ikke stor. Dette trods mange stemmer på et parti, der brander sig på ’empati’. Branding er netop, hvad det er.
Det handler om social- og kulturel kapital, når den kreative klasse skal agere ’empatisk’. Man udviser forståelse for dem, der passer ind i ens fortælling – sjældent arbejderklassen. Som da en politisk kampagneleder på Twitter udlagde Mette Frederiksens ord om, at man skal tale ordentligt om Dansk Folkeparti, som ’en stemme på Mette er en stemme på Tulle’. Goddag, mand, økseskaft – en overfortolkning.
Mette Frederiksen: »Hvis vi i Socialdemokratiet ændrer på vores udlændingepolitik, så er vores troværdighed væk«Denne kampagneleder har ligesom resten af speltsegmentet stadig ikke forstået, at når socialdemokratiske kernevælgere i deres hverdag omgås DF-vælgere, så kan det ikke nytte noget at tilsvine og udelukke Dansk Folkeparti, sådan som det sker i Sverige.
Det er en fornærmelse af vores egne vælgere: Nå, du er gift med en mand, der stemmer DF. Dem kan vi ikke arbejde sammen med. DF’ere er jo fremmedfjendske og indskrænkede. Det kan godt være, at det giver anerkendelse i Irma og i osteklokken på Twitter, men det flytter ikke noget på pensionsalder, topskattelettelser eller kontrol med indvandringen.
At samarbejde med DF, hvor det giver politisk mening, og derved stille dem til ansvar over for de almindelige danskere, som DF påstår at repræsentere, er det mindste, vi kan gøre, når der er så mange fællestræk mellem S- og DF-vælgere. Socialdemokratiet er ikke sat i verden for at please den kulturelle overklasse. Tværtimod.
Vi skal udfordre DF, hvor vi er uenige med dem, og vi skal afsløre partiet, hvis de spiller med fordækte kort. Men en kategorisk afvisning og at nægte at samarbejde, som mange i speltsegmentet drømmer om, ville være at svigte vores egne vælgere.
fortsæt med at læse
