Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Claus Bjørn Larsen
Foto: Claus Bjørn Larsen

Der florerer masser af myter om jomfruhinder, skriver jordemoder i dette indlæg. Her ses en gynækolog på arbejde.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jordemoder: Det er ikke kun i minoritetsmiljøer, der hersker myter om jomfruhinden

Det er på tide, vi afliver myterne om jomfruhinder.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kravet om en intakt jomfruhinde dukker op eller forsvinder – lige fra de gamle grækere og frem til vor tids medicinske videnskab – afhængigt af hvor stærkt mænds krav på at eje kvinder seksuelt har været.

Allerede i 1800-tallet talte franske læger dog om, at det var for galt overhovedet at tale om jomfruhinder i et civiliseret samfund. Kvinder verden over bliver psykisk og fysisk kontrolleret ved hjælp af jomfruhindemyten.

Et unuanceret forbud mod jomfruhindekonstruktion vil lade disse i stikken og vil yderligere svække en allerede udsat gruppes tillid til sundhedsvæsenet samt til de fagpersoner, hvis arbejde det burde være at hjælpe dem.

Måske skal vi bare lade være med at synes, at det er interessant, at nogle kvinder bløder ved første samleje og de fleste slet ikke

Den biologiske kvindes ydre kønsorganer har ikke fået megen opmærksomhed i forbindelse med kortlægning af forplantningsorganerne. Så er det måske heller ikke mærkeligt, at jomfruhindemyter florerer: Er der en hinde? Er der ikke en hinde? Hvad er der så?

Medicinske lærebøger, skrevet så sent som i 00’erne, er stadig modsætningsfyldte. Hos nogle kvinder, der ikke har haft vaginalt penetrerende samleje, kan man ved en gynækologisk undersøgelse nogle gange mærke en stram kant i skedens indgang. Hos mange vil det dog være svært at afgøre, om et samleje har fundet sted.

Spørgsmålet er i højere grad, hvad det gør ved os, når vi har en forforståelse om, hvordan et samleje kan spores på kroppen. Unges spørgsmål i sexbrevkasser viser, at der ingen forskel er på, hvilken etnisk baggrund de har i forhold til tanker og spørgsmål om kroppen – ej heller om jomfruhinden.

Fakta er, at ét ud af 2.000 pigebørn bliver født med en hinde, der dækker vaginas indgang. Den skal åbnes ved en operation, da hun ellers ikke kan komme af med blodet, når hun menstruerer, og det bliver kaldt en medfødt misdannelse. Det skal helst opdages af jordemoder umiddelbart efter fødslen. I løbet af puberteten bliver indgangen til vagina mere eftergivende pga. hormoner, så kvinden kan gennemføre et samleje, blive gravid og føde børn.

Vi har i århundreder fortalt unge kvinder og mænd, at kvinders anatomi vil afsløre, om hun er ’defloreret’, dvs. om skedeindgangen er ’blevet brugt’. At leve efter denne tro kan lægge enorme begrænsninger på adfærd og er et uhyggeligt effektivt magtredskab.

Et forbud mod jomfruhindekonstruktion vil ikke hjælpe den 12-årige pige, der ikke må bruge tampon, trods massive gennemblødninger ved menstruation, fordi hendes mor er bange for, at hendes jomfruhinde vil blive brudt. Det vil ikke hjælpe kvinden på 28 år, som ikke tør gennemføre samleje med sin kæreste, før de er gift. Det vil slet ikke hjælpe de kvinder, der af samme grund takker nej til screeningsundersøgelser for livmoderhalskræft eller andre gynækologiske undersøgelser. Et forbud mod konstruktion af jomfruhinder vil udelukkende ramme minoritetsetniske kvinder.

En åben respektfuld dialog og kvalificeret oplysning vil, efter et forbud, næppe vinde gehør i den gruppe. Worst case er en øget frygt for en brudt jomfruhinde eller de såkaldte ’køkkenbordsoperationer’. Det er derfor vigtigt at forholde sig til dette indlægs indledning: Jomfruhinden er i lige så høj grad en vestlig opfindelse. Selv om vestligt etniske kvinder i dag ikke lader livet for jomfruhinden, så fører begrebet som symbol stadig bekymring og frygt med sig – også for danske kvinder og piger. Dansketniske kvinder bliver stadig udskammet, hvis de følger deres seksuelle lyst og har sex med det, omgivelserne definerer som ’mange’.

Dansk slang indeholder stadig udtryk som ’flække mødom’, ’prikke vinduer’ osv. Det er her, vi skal starte; for hvordan kan vi tillade os at have missioner på andres vegne, før vi har ryddet op hjemme hos os selv? Måske skal jomfruhinden have et nyt navn. Måske skal den ikke. Kønskrans-ordet kan skabe forvirring, som noget der også ’kan gå i stykker’. Og så er vi lige vidt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den oprindelige tanke bag navneændringen var netop at fjerne opfattelsen af noget, der skal ødelægges. Måske skal vi bare lade være med at synes, at det er interessant, at nogle kvinder bløder ved første samleje og de fleste slet ikke. Hvad vi ikke skal lade være med, er at arbejde for mere fokus på undervisning og tilgængelig information om køn, krop og seksualitet samt at få indført både obligatorisk og timefastlagt fagligt velfunderet undervisning i seksuel sundhed i både folkeskole og på ungdomsuddannelser.

Desuden skal der åbnes steder, hvor alle unge kan komme for at få individuel information og hjælp, når de har spørgsmål om krop og sjæl. Der skal tillige være mulighed for akuthjælp til dem, der reelt er truet på livet pga. historien om en formodet brudt jomfruhinde.

Ifølge Amnesty International dræbes 5.000 kvinder årligt på verdensplan i forbindelse med misinformation om jomfruhinden. Det kan vi ikke forhindre over night, men med oplysning og normkritisk undervisning kan vi starte med at få styr på fakta herhjemme.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden