Umiddelbart er Michael Ignatieff nærmest inkarnationen af en succesrig kosmopolitisk verdensborger. Han er født i Canada som søn af en russisk immigrant, der flygtede efter revolutionen. Som barn flyttede han rundt med familien – faren arbejdede i det canadiske udenrigsministerium – og som voksen har han boet, rejst og arbejdet over det meste af verden.
Han har været journalist på Balkan, professor på Harvard, forsker på Oxford og oppositionsleder i Canada. Nu er han rektor på det centraleuropæiske universitet i Budapest, som den ungarske leder, Viktor Orbán, forsøger at få lukket. I denne uge er han i Danmark for at modtage Politikens Frihedspris. Men som han sidder og nipper til et glas kølig hvidvin på sit hotel inden prisoverrækkelsen, er hans budskab alt andet end kosmopolitisk.
