Temaerne i det kommende valg til Folketinget bliver ifølge alle kommentatorer: indvandring og integration, differentieret tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, klima og miljø samt sundhedsreformen.
Uddannelsespolitik vil ikke blive debatteret af politikerne. Det optager åbenbart ikke vælgerne. De unge bliver endnu en gang udeladt af valgkampen bortset fra i spørgsmålet om klimapolitikken. Men ungdomsuddannelserne i Danmark står i det næste tiår på en brændende platform. Antallet af 16-årige falder i gennemsnit med ca. 14 procent, og tilbagegangen fordeler sig ikke jævnt hen over landet. Værst går det ud over Helsingør, Frederikssund, Thisted og Ringkjøbing-Skjern kommuner, hvor ungdomsårgangen falder med rundt regnet 25 procent frem til 2030.
Konsekvensen er ikke svær at få øje på. Rundt om i landet vil den ene ungdomsuddannelse efter den anden blive lukket. For de tilbageblevne unge betyder det, at de får langt til den nærmeste ungdomsuddannelse. Mange vil slet ikke stige på bussen, hvorfor man må forvente, at uddannelsesniveauet i store dele af Danmark vil falde.
I år gav politikerne et ekstra tilskud til de allerede nu nødlidende gymnasier, men det er en kortsigtet løsning. Den årlige beskæring på 2 procent i bevillingerne til ungdomsuddannelserne accelererer kun den udvikling, som politikerne for længst burde have fundet en løsning på. De unge i 8. og 9. klasse opfatter valget af en erhvervsuddannelse som et definitivt valg, hvorfor de vælger de gymnasiale uddannelser. Øgede bevillinger til erhvervsuddannelserne synes ikke at kunne ændre denne mangeårige tendens i de unges valg af ungdomsuddannelse.
Martine gik på produktionsskole: Mange tror, vi er dumme og dovne og smidt det sidste sted, hvor der er overskud til osDer er naturligvis forskelle i de unges valg af ungdomsuddannelse fra landsdel til landsdel. På Mors vælger 43,6 procent en gymnasial uddannelse. I Gentofte er andelen 93 procent. Ungdomsuddannelserne er dermed i en meget alvorlig krise på grund af den demografiske udvikling, de årlige besparelser og de unges fravalg af erhvervsuddannelserne.
Det frustrerer mange elever at være blevet erklæret ikke-uddannelsesparatNår politikerne ikke vil drøfte den brændende platform, som ungdomsuddannelserne befinder sig på i valgkampen, kan man blot håbe på, at en kommende regering vil tage denne uddannelsespolitiske udfordring op. Ikke ved lappeløsninger og silotænkning i hver enkelt ungdomsuddannelse, men ved en samlet og sammenhængende reform af alle uddannelser. Det kræver tålmodighed at finde den rette løsning, hvorfor nedsættelse af en forberedende kommission ville være en rigtig god idé.
Politikerne må ikke svigte ungdommen, selv om de kommende generationer tilsyneladende er lavt prioriteret i den kommende valgkamp.
fortsæt med at læse
