0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) holder oplæg for studerende. Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Mistrivsel forsvinder altså ikke bare ved, at vi ’deler vores fejl’, Ahlers

Tommy Ahlers mener, at de studerende skal ’dele deres fejl’ på de sociale medier – som om det i sig selv vil mindske presset.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse uger kører Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) en kampagne på de sociale medier under titlen ’Del dine fejl’, og selv om det er befriende at høre, at selv ministeren, Tommy Ahlers, kan begå fejl, er der noget helt fundamentalt galt med tilgangen til mistrivsel.

Stress, ensomhed og mistrivsel er de seneste år eksploderet blandt unge, herunder er vi studerende hårdt ramt af præstationspres fra et samfund, der konsekvent fortæller os, at vi skal skynde os og være konkurrencedygtige.

Der er ingen tvivl om, at det er fint at italesætte, at det skal være okay at begå fejl. Problemet er blot, at vi har en række strukturer, der fortæller unge mennesker det stik modsatte. For lad os slå det helt fast en gang for alle: Stress, ensomhed og mistrivsel er strukturelle problemer, der stikker langt, langt dybere end en usund kultur på de sociale medier.

Hvis vi virkelig skal dele vores fejl, og lære af dem ligesom Ahlers, er det derudover paradoksalt, at de sidste mange års fejlslagne politikker fra selvsamme ministerium ikke er på listen

Unge mennesker får ikke ondt i livet af at se feriebilleder på Instagram – det er kun en meget, meget lille del af et flerleddet samfundspres, der begynder allerede i folkeskolen.

Studerende er i dag langt mere hårdtarbejdende og ambitiøse end nogensinde før, og med god grund: Det bliver sgu nok os, der skal løse fremtidens udfordringer, men alligevel oplever vi at stå dårligere stillet end vores forældres generation.

Redskabet til at løse de udfordringer, de ældre generationer har efterladt os med, bliver år for år udhulet af nedskæringer og finansministerielle regneark, der dikterer, at vi unge skal piskes hurtigt og målrettet gennem et uddannelsessystem, der grundlæggende bliver set som en udgift og i bedste fald en maskine, der producerer dimittender i stedet for hele mennesker. Fremdriftsincitamenter, begrænsninger på dobbeltuddannelse, en SU, der bliver udhulet år for år, et løbskt boligmarked i de større studiebyer samt konstant fokus på karakterer og ’employability’ er noget af det, der presser unge.

I stedet for at individualisere ansvaret og lægge det over på den enkelte unge og håbe, at opfindelsen af et hashtag mirakuløst fjerner trivselsproblemerne og bryder med et indgroet præstationspres, burde ministeren udnytte, at han har et helt embedsværk bag sig og i stedet forsøge at løse problemerne med andet end facebookvideoer op til en valgkamp.

Hvis vi virkelig skal dele vores fejl, og lære af dem ligesom Ahlers, er det derudover paradoksalt, at de sidste mange års fejlslagne politikker fra selvsamme ministerium ikke er på listen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden