I disse uger kører Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) en kampagne på de sociale medier under titlen ’Del dine fejl’, og selv om det er befriende at høre, at selv ministeren, Tommy Ahlers, kan begå fejl, er der noget helt fundamentalt galt med tilgangen til mistrivsel.
Stress, ensomhed og mistrivsel er de seneste år eksploderet blandt unge, herunder er vi studerende hårdt ramt af præstationspres fra et samfund, der konsekvent fortæller os, at vi skal skynde os og være konkurrencedygtige.
Knap hver femte studerende oplever stress i dagligdagenDer er ingen tvivl om, at det er fint at italesætte, at det skal være okay at begå fejl. Problemet er blot, at vi har en række strukturer, der fortæller unge mennesker det stik modsatte. For lad os slå det helt fast en gang for alle: Stress, ensomhed og mistrivsel er strukturelle problemer, der stikker langt, langt dybere end en usund kultur på de sociale medier.
Unge mennesker får ikke ondt i livet af at se feriebilleder på Instagram – det er kun en meget, meget lille del af et flerleddet samfundspres, der begynder allerede i folkeskolen.
Studerende er i dag langt mere hårdtarbejdende og ambitiøse end nogensinde før, og med god grund: Det bliver sgu nok os, der skal løse fremtidens udfordringer, men alligevel oplever vi at stå dårligere stillet end vores forældres generation.
Redskabet til at løse de udfordringer, de ældre generationer har efterladt os med, bliver år for år udhulet af nedskæringer og finansministerielle regneark, der dikterer, at vi unge skal piskes hurtigt og målrettet gennem et uddannelsessystem, der grundlæggende bliver set som en udgift og i bedste fald en maskine, der producerer dimittender i stedet for hele mennesker. Fremdriftsincitamenter, begrænsninger på dobbeltuddannelse, en SU, der bliver udhulet år for år, et løbskt boligmarked i de større studiebyer samt konstant fokus på karakterer og ’employability’ er noget af det, der presser unge.
Studerende: Opgør med perfekthed bør løses med lovI stedet for at individualisere ansvaret og lægge det over på den enkelte unge og håbe, at opfindelsen af et hashtag mirakuløst fjerner trivselsproblemerne og bryder med et indgroet præstationspres, burde ministeren udnytte, at han har et helt embedsværk bag sig og i stedet forsøge at løse problemerne med andet end facebookvideoer op til en valgkamp.
Hvis vi virkelig skal dele vores fejl, og lære af dem ligesom Ahlers, er det derudover paradoksalt, at de sidste mange års fejlslagne politikker fra selvsamme ministerium ikke er på listen.
fortsæt med at læse
