0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kære dansker: Du tilhører de 4 heldige procent i verden. Det forpligter

Civilsamfund presses verden over på deres evne og mulighed for at organisere sig og påvirke egen hverdag og omgivelser. At vi i Danmark er blandt de 4 procent heldige, betyder ikke, at vi kan læne os tilbage.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

Arkivtegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I hele verden er demokratiet under pres. Retten til at ytre sig, forsamle sig og danne foreninger krænkes i en sådan grad, at kun 4 procent af verdens befolkning lever i samfund, hvor de fuldt ud kan deltage i demokratiet, ifølge Civicus Monitors nye rapport. Som dansker tilhører du de 4 procent heldige. Selv i mange europæiske lande, der ellers har brystet sig af at være stærke demokratier, er civilsamfundet under pres.

I Saudi-Arabien sidder flere af de kvinder, der kæmpede imod kørselsforbuddet, stadig i fængsel. I Venezuela risikerer man lige nu at blive dræbt, hvis man demonstrerer fredeligt mod regeringen. Siger man i Zimbabwe sin mening på de sociale medier, risikerer man at blive smidt i fængsel. I Cambodja bliver man overfaldet, hvis man er journalist, mens politiet kan storme ens kontor i Polen, hvis man arbejder for retten til abort. Og i Brasilien risikerer man som miljøforkæmper at sætte sit liv på spil. Lovgivning, der gør det sværere at danne foreninger, demonstrere fredeligt og sige sin mening, er nu så udbredt verden over, at der ikke kun er tale om, at civilsamfundets råderum indskrænkes. Mange steder lukkes det fuldstændig.

Vi har alle en rolle at spille. Som borgere må vi værne om vores ret til at tage aktiv del i demokratiet og råbe op, når vi er vidne til uretfærdighed

Det står klart, at verdensmålene ikke opnås, når dem, der kæmper for dem, ikke kan få lov at arbejde. Derfor er demokrati og fundamentale rettigheder centralt for, at verdensmålene bliver en realitet i 2030. De danske civilsamfundsorganisationer, regeringen og den private sektor er nødt til at tage demokratiets globale krise alvorligt, fordi den går ud over vores mulighed for at hjælpe verdens fattigste, samarbejde internationalt og sikre bæredygtig udvikling. Især når de organisationer og mennesker, vi samarbejder med rundtomkring i verden, oplever fængsling, smædekampagner, tortur og i værste fald drab på udviklings- og nødhjælpsarbejdere, er det noget, der angår os.

Det har danske civilsamfundsorganisationer i samarbejde med Udenrigsministeriet valgt at gøre noget ved. Derfor arrangerer flere civilsamfundsorganisationer i fællesskab konferencen Claiming Civic Space Together 4.-5. marts i København, hvor civilsamfundsaktører, menneskerettighedsforkæmpere fra hele verden, FN, Udenrigsministeriet og flere forskellige regeringer stiller skarpt på, hvad vi sammen kan gøre for at beskytte demokratiet. Der sættes især fokus på nødvendigheden af at samarbejde på tværs af mærkesager, sektorer og landegrænser for at gøre en reel forskel. Konferencen vil danne ramme om en åben dialog om, hvad der er gået galt, og hvordan vi kan vende den negative trend. Mere end 300 mennesker fra hele verden rejser til København for at være med til at finde løsningerne.

Vi har alle en rolle at spille. Som borgere må vi værne om vores ret til at tage aktiv del i demokratiet og råbe op, når vi er vidne til uretfærdighed. Som dansk civilsamfundsaktører må vi være bedre til at støtte partnere verden over, der er i fare, og til at samarbejde med den danske befolkning om løsninger, der angår os alle. Den danske regering må sikre, at støtten til fundamentale rettigheder har førsteprioritet i vores udviklings- og udenrigspolitik. Og danske virksomheder må erkende, at man ikke kan arbejde for opnåelsen af verdensmålene uden at anerkende, at stabile samfund, der bygger på demokratiske værdier, går hånd i hånd med bæredygtig udvikling.

Annonce

At vi i Danmark tilhører de 4 procent, er ingen undskyldning for at lukke øjne og ører for de problemer, der eksisterer på vores egen banehalvdel. Vi må stå konsekvent fast på demokratiske frihedsrettigheder. Det betyder, at vi også må sikre, at ytrings- og forsamlingsfriheden gælder, når der er besøg fra Kina, og at retsvæsnet fastholder sin uafhængighed også i Ungarn og Polen. Og vi må være konsekvente i at kritisere overgreb, også når de foregår i Rusland, Saudi-Arabien, Egypten, Israel og Palæstina.

Desværre ser vi, at bestemte grupper oplever flere angreb og pres end andre. Dem, der kæmper for miljø, klima, jordrettigheder, frie medier, ligestilling og LGBTI-rettigheder, oplever dobbelte lag af restriktioner i deres arbejde. Tilhører man en gruppe, der er yderligere marginaliseret, oplever man også ekstra indskrænkning af sine fundamentale rettigheder. Eksempelvis kan religiøse minoriteter, flygtninge, migranter, børn og unge, oprindelige folk samt kvinderettighedsforkæmpere blive udsat for særlig chikane blot på grund af overbevisning eller af, hvem man er. I talrige krigs- og konfliktzoner bliver adgangen for de humanitære organisationer stadig mere begrænset.

Som et af de få stærke demokratier i verden spiller Danmark en vigtig rolle for at holde frihedsrettighederne i hævd. På konferencen i København får vi forhåbentlig en større forståelse af, hvad vi kan gøre bedre, og hvordan vi i samarbejde med andre kan sikre, at demokratiet i fremtiden ikke kun er for de heldige 4 procent – eller endnu færre.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts