0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Bubandt
Foto: Martin Bubandt

Arkivfoto: Martin Bubandt

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Opråb til universiteterne: Gør det lettere for jeres studerende at gå i praktik

I disse måneder overvejer mange universitetsstuderende, hvad de vil næste semester. Rigide strukturer og en manglende kultur gør, at alt for få vælger et praktikforløb.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når danske universitetsstuderende skal strikke deres bachelor- eller kandidatuddannelse sammen, er et praktikforløb kun sjældent med i overvejelserne.

Faktisk vælger kun en ud af tre studerende at gå i praktik som en del af deres uddannelse, viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Det skyldes dog ikke en manglende lyst til det blandt de unge. I efteråret 2018 gennemførte vi, sammen med Fonden for Entreprenørskab, en antropologisk undersøgelse blandt studerende på fire danske universiteter:

Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Copenhagen Business School (CBS) og Aalborg Universitet (AAU).

Her viste det sig, at 69 procent af de studerende havde interesse i at vælge praktik. Ifølge uddannelsesplatformen Studentum.dk mente 60 procent af de studerende i 2015, at praktik burde være obligatorisk på videregående uddannelser.

Hvordan kan det så være, at praktik ikke er mere udbredt hos den nye generation af akademikere?

Man overvejer: Vil jeg tilsidesætte nogle af de fag, der gavner mit CV, fremfor at tage praktik og vise, at jeg kan noget andet?

Mange af de studerende, vi talte med, kunne se rigtig god mening, både fagligt og personligt, i praktik. De synes, det virker relevant, lærerigt og interessant. Men det store gab mellem interessen og brugen af praktik skyldes, at mange studerende ikke når til reelt at overveje og undersøge muligheden.

Gennem interviews hørte vi om en studiekultur med usikkerhed, bekymringer og et fokus på at gå efter de ’rigtige’ valg. Disse valg repræsenterer de studerendes forestillinger om, hvad der er den sikre vej til gode jobs og karrierer. Og disse forestillinger er i høj grad styret af studieordningen og af de valgfag, universiteterne anbefaler.

Nedenstående citater afspejler de holdninger til praktik, vi mødte i vores undersøgelse:

»Hvis du skal ind på din drømmekandidat, er det vigtigt, hvilke valgfag du har haft. Hvis du ikke har haft de rigtige fag, ser det dårligt ud på din ansøgning. Praktik vægter ikke lige så meget som de rigtige valgfag«.
– kandidatstuderende, CBS

»Man overvejer: Vil jeg tilsidesætte nogle af de fag, der gavner mit CV, fremfor at tage praktik og vise, at jeg kan noget andet? Men jeg kan kun anbefale praktik. De folk, jeg kender, der har været af sted, har fået deres faglighed ind på en anden måde«.
– kandidatstuderende, AU

Blandt de studerende er der ganske enkelt ikke tid eller overskud til at vælge ’forkert’. Eller til blot at gå lidt bredere og undersøgende gennem studieårene ved f.eks. at bruge et semester og en eksamen på et praktikforløb, for når praktikken ikke er obligatorisk, bliver det et personligt ansvar og kan opleves som et sats.

Denne oplevelse forstærkes af, at universiteter og uddannelser over en bred kam er for dårlige til at fortælle om praktikmuligheden og støtte det som et tilvalg.

Således hørte vi om studerende, for hvem det tog op til to år at få planlagt og godkendt et praktikforløb.

At tilvælge praktik føles for de studerende som et svært fravalg af de fag, universitetet på forhånd har udbudt. Man stiller de studerende i en situation, hvor de oplever at skulle fravælge en del af deres ’rigtige’ faglighed. Faglighed og praktik sættes ofte op som modpoler og opleves som et enten/eller.

Dertil kommer, at det er krævende og besværligt for en lang række studerende at få planlagt og godkendt praktikforløbet som en del af deres uddannelse.

Derfor kommer størstedelen af universitetsstuderende i dag gennem deres studie uden at tage i praktik.

Praktik er en måde, hvorpå de studerende får afprøvet faglighed i praksis. Og med et ECTS-givende praktikforløb er den praktiske læring hægtet op på faglige mål, således at den studerende er sikret en læringsproces, der både styrker faglighed, anvendelse og arbejdsmarkedsparathed.

Studerende, der har taget praktik som en del af deres studie, fortæller om et oplevet samspil mellem faglighed og praksis:

»Lige nu søger jeg job. Det er fedt, at jeg kan skrive ’Det har jeg erfaring med’. Jeg har opdaget, at der er mange forskellige veje at gå og mange måder, jeg kan arbejde med min faglighed«.
– nylig dimittend, AU

Vi er ærlig talt forundrede over, at praktik ikke er en naturlig del af et studieliv, så mange år efter at vi selv læste på universitetet. Og vi er triste over dele af den kultur, vi hørte om.

En filosofistuderende og iværksætter fortæller om sin oplevelse:

Annonce

»Vi har kun hørt om nedskæringer. Der er ikke nogen, der viser os, at der findes muligheder overhovedet (for praktik, red.)«.
– kandidatstuderende, KU

Det er især paradoksalt, når man tænker over, hvilken gevinst praktik kan udgøre for både de studerende, for aftagerne, for universitetet og for samfundet.

Det er svært at forestille sig en eneste uddannelse, hvor det ikke er relevant at være på en arbejdsplads for at bruge, forstå og måske udvide synet på egen faglighed, evner og interesser – ja, på muligheder i livet og fremtidige jobs.

Så kære universiteter og beslutningstagere:

Vil I være med til at tale praktikforløb op og anerkende dem som en væsentlig mulighed for læring, erfaringer og erkendelser for den studerende?

Vil I også arbejde for, at flere studerende let kan tage praktik som en del af deres uddannelse? Og vil I så overveje, hvorfor det ikke bliver obligatorisk?

Kære studerende:

Hop ud i praktik, og udvid feltet af interessante praktiksteder til flere end de store og velkendte virksomheder. Mange mindre virksomheder og startups er åbne for praktikanter og tilbyder interessante læringsmuligheder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden