Der findes ikke noget politisk parti i Danmark, der har skabt så meget splittelse i det danske samfund som Dansk Folkeparti. Dette partis spidskompetence er at piske modsætningsforhold op mellem befolkningsgrupper. I mange år har vi iagttaget, hvordan partierne i Folketinget har ladet Dansk Folkeparti opføre sig fuldstændig skruppelløst i forbindelse med f.eks. de årlige finanslovsforhandlinger. Hele tiden fremkom der nye besynderlige krav fra DF. Det var noget, man regnede med og accepterede, noget, som var blevet almindeligt.
Politisk-demokratisk var det stærkt kritisabelt, bl.a. fordi det ofte var fuldstændig afkoblet fra de politiske drøftelser, der i øvrigt fandt sted. DF hev det ene mere bizarre ønske og forslag efter det andet op af hatten og smed det på forhandlingsbordet. Ikke kun ved forhandlinger om finansloven, men også, som eksemplerne nedenfor viser, under alle andre forhandlinger spiller partiet dette spil.
