Et af de mest fremtrædende arnesteder for ny dansk film, Filmværkstedet i København, risikerer at blive lukket til januar efter snart 50 år. Siden 1970 har Filmværkstedet været en rugekasse for dansk film. Det ser ud til at være slut nu, for Københavns Kommune ser sig ikke i stand til at bruge de 1,2 millioner kroner, der skal til, for at Filmværkstedet kan blive ved med at udklække instruktører som Lone Scherfig, Jon Bang Carlsen, Omar Shargawi, Jørgen Leth, Pernille Fischer Christensen, May el-Toukey, Mikkel Munch-Fals, Rasmus Kloster Bro eller Christina Rosendahl. Det er blot få fra den lange liste af instruktører, som har fået et kærligt skub i en branche, som er svær at finde fodfæste i.
Gennem et halvt århundrede har Filmværkstedet været et centrum for vækstlaget i dansk film. Det er sket ved at stille professionelle kameraer, klippesuiter og en lille pose penge til rådighed for danske filmtalenter. Talenter, der kommer alle steder fra. Det er nærmest, som om København ikke vil være med til at finde den diversitet, dansk film lever af. Det vil Odense, Aarhus og Viborg til gengæld, der hver især har lagt de 1,2 millioner kroner, der giver adgang til de midler, filmforliget stiller til rådighed for talentudviklingen i Danmark. Politikerne på Københavns Rådhus vil ikke på linje med andre rådhuse i landet give fremtidens filmkunstnere et sted, hvor de unge talenter kan udvikle deres eget filmsprog. Det er fjollet, at det ikke skinner igennem til politikerne på rådhuset. Det er en kortsigtet løsning – så kort, at man ikke ser de konsekvenser, der først slår igennem om ti år.
