Børn hverken ser eller mærker pædagoger og medhjælpere, der er på ferie, til møde, til pause eller på kursus. Børn kan ikke få trøst og omsorg, hjælp til sociale relationer eller spejle sig i voksne, der ikke er til stede.
Hvis vi skal have en debat om det gode børneliv, må vi også inddrage børnenes perspektiv i tilrettelæggelsen af rammerne for daginstitutionerne. Således må normeringer nødvendigvis estimeres ved, at der tages højde for virkeligheden, som den tager sig ud i praksis.
Derfor er der behov for en ny model til opgørelse af normeringen. En model, der giver forældre, forskere, interesseorganisationer, fagpersoner, journalister og beslutningstagere en fælles definition og forståelse af normering.
En ny model, der ser normeringen fra barnets perspektiv.
Børnene har fyldt i meget i den offentlige debat det seneste års tid. Det er blevet tydeligt for enhver, at vilkårene for de mindste ikke er gode nok, og at det er nødvendigt for os som velfærdssamfund at rette op.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.
Skriv kommentar