0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Arkivfoto: : Claus Nørregaard/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Jeg var desperat og ønskede at dø, men det var først tredje gang, jeg bad om hjælp, at den psykiatriske skadestue lukkede mig ind

Alvorlig psykisk sygdom eskalerer uden tilstrækkelig behandling. Det er dyrt at ødelægge mennesker på denne måde

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Jeg har en uhelbredelig sygdom, som cirka én ud af fem dør af. At den sygdom er psykisk, og at dem, der dør af den, dør af selvmord, burde ikke gøre en forskel, i forhold til om vi kan få behandling. Men det gør det. En meget stor forskel.

I julen 2015 brød jeg sammen. Jeg har, siden jeg var teenager, haft perioder med nedtrykthed, men forsøgte ikke at tage notits af det. Alle er sommetider i dårligt humør, tænkte jeg. Men denne gang tog det overhånd. Jeg tænkte konstant på døden og var lammende angst.

Jeg var på den psykiatriske skadestue tre gange, inden jeg fik hjælp.

Jeg ville samle styrke til at købe et reb og springe ud fra mit kollegies brandtrappe

Første gang fortalte jeg, hvordan jeg havde det. At jeg var desperat og ønskede at dø. Intet skete.

Anden gang simulerede jeg skizofrene symptomer og forklarede, at jeg modtog hemmelige beskeder i graffiti. Jeg fik igen at vide, at jeg skulle tage hjem, men at jeg ville få et brev med en invitation til at blive udredt for skizofreni. Det brev kom aldrig. Så i stedet planlagde jeg mit selvmord. Jeg ville samle styrke til at tage ned og købe et reb og springe ud fra mit kollegies brandtrappe, så min nakke forhåbentlig ville brække hurtigt og smertefrit.

Jeg tog mig sammen til at tage ned på den psykiatriske skadestue én sidste gang. Da jeg endelig fik lov til at blive lukket ind og få den hjælp, jeg havde brug for, rystede jeg af gråd. Det burde ikke have været så svært. Jeg burde være blevet taget alvorligt langt tidligere.

Vi ved, at en tidlig og robust indsats er altafgørende, men psykiatrien er konstant under massivt pres. Man har kun ressourcer til at indlægge de mest elendige af de elendige, og man udskriver patienter, så snart de begynder at gøre fremskridt. Dem, der arbejder i psykiatrien, ved, at det ikke burde være sådan, men de har ikke noget valg.

Siden jeg i 2015 blev indlagt første gang, har der ikke været ét år uden spareøvelser, der har direkte indvirkning på min behandling eller kontakt til psykiatrien.

Psykiatrien er kommet til et punkt, hvor den kun har ressourcer til at opbevare mennesker, der langsomt svinder hen. Alvorlig psykisk sygdom eskalerer uden tilstrækkelig behandling. Det er dyrt at ødelægge mennesker på denne måde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden