Jeg har en uhelbredelig sygdom, som cirka én ud af fem dør af. At den sygdom er psykisk, og at dem, der dør af den, dør af selvmord, burde ikke gøre en forskel, i forhold til om vi kan få behandling. Men det gør det. En meget stor forskel.
I julen 2015 brød jeg sammen. Jeg har, siden jeg var teenager, haft perioder med nedtrykthed, men forsøgte ikke at tage notits af det. Alle er sommetider i dårligt humør, tænkte jeg. Men denne gang tog det overhånd. Jeg tænkte konstant på døden og var lammende angst.
Jeg var på den psykiatriske skadestue tre gange, inden jeg fik hjælp.
Første gang fortalte jeg, hvordan jeg havde det. At jeg var desperat og ønskede at dø. Intet skete.
Anden gang simulerede jeg skizofrene symptomer og forklarede, at jeg modtog hemmelige beskeder i graffiti. Jeg fik igen at vide, at jeg skulle tage hjem, men at jeg ville få et brev med en invitation til at blive udredt for skizofreni. Det brev kom aldrig. Så i stedet planlagde jeg mit selvmord. Jeg ville samle styrke til at tage ned og købe et reb og springe ud fra mit kollegies brandtrappe, så min nakke forhåbentlig ville brække hurtigt og smertefrit.
Jeg tog mig sammen til at tage ned på den psykiatriske skadestue én sidste gang. Da jeg endelig fik lov til at blive lukket ind og få den hjælp, jeg havde brug for, rystede jeg af gråd. Det burde ikke have været så svært. Jeg burde være blevet taget alvorligt langt tidligere.
Psykisk syge bliver udskrevet for tidligtVi ved, at en tidlig og robust indsats er altafgørende, men psykiatrien er konstant under massivt pres. Man har kun ressourcer til at indlægge de mest elendige af de elendige, og man udskriver patienter, så snart de begynder at gøre fremskridt. Dem, der arbejder i psykiatrien, ved, at det ikke burde være sådan, men de har ikke noget valg.
Siden jeg i 2015 blev indlagt første gang, har der ikke været ét år uden spareøvelser, der har direkte indvirkning på min behandling eller kontakt til psykiatrien.
Psykiatrien er kommet til et punkt, hvor den kun har ressourcer til at opbevare mennesker, der langsomt svinder hen. Alvorlig psykisk sygdom eskalerer uden tilstrækkelig behandling. Det er dyrt at ødelægge mennesker på denne måde.
fortsæt med at læse
